27. august 2009 - Citroën

Fine karakterer til C3
Den nye C3 har opnået 4 stjerner efter den nye og skærpede EuroNCAP-protokol.

Den nye Citroën C3 har fået et fem-stjernet resultat i tre ud af fire kategorier

Citroën 
Komfort og sikkerhed
Den nye Citroën C3 kvalificerer sig til et 5-stjernet resultat i 3 ud af  4 kategorier, nemlig beskyttelse af passagerer, både voksne og børn samt beskyttelse af fodgængere. I kategorien sikkerhedsudstyr kvalificerer den sig til 4 stjerner.
Citroën har besluttet at markedsføre bilen, som er baseret på en gennemtestet platform og har forstærket karrosseristruktur, med ESP som standard eller tilvalgsmulighed, afhængigt af land, for at sikre en god indstigningspris. På det danske marked, hvor ESP belønnes med en lavere afgift, bliver ESP standard.

Sikre køreegenskaber
Den  nye C3 er udviklet til høj aktiv sikkerhed med entydige køreegenskaber og  høj  komfort.  Den er opbygget med uafhængigt hjulophæng foran af typen Mac-Pherson  og  bag med en ny deformerbar travers, hvilket bidrager til en god  føling  med  vejen.  Karrosseribevægelserne  er omhyggeligt dæmpet, så køreegenskaberne forbliver præcise og entydige også i vanskelige situationer. For at fremme den aktive sikkerhed har den nye C3 som standard ventilerede bremseskiver for, ABS og elektronisk bremsekraftfordeling samt bremseassistent.

Forstærket karrosseristruktur
I  udviklingen  af bilen er der ud over den aktive sikkerhed lagt stor vægt på  den  passive sikkerhed. Karrosseristrukturen er udviklet for i tilfælde af  en kollision at stabilisere kabinen maksimalt og modvirke indtrængen af komponenter i kabinen og deformering af overlevelsesrummet, samt fremme den forud programmerede sammenpresning af deformationszonerne uden for kabinen.

Forstærket front og forstærkede døre
Som  eksempler  på  opbygningen  kan  nævnes fronten, dørene og bagenden af bilen. Fronten  på  den nye C3 er konstrueret med en øvre vange i højstyrkestål og særligere  buffere. Sammen med en række yderligere forstærkninger bidrager denne  konstruktion  til  at stabilisere  hele  forvognen i tilfælde af en kollision, så der absorberes mest mulig energi under sammenpresningen af de forudprogrammerede deformationszoner. Fordørene er ligeledes forstærket for at  øge  stivheden  i hele konstruktionen. Hvad bagenden af bilen angår, er den ligeledes forstærket med en særlig travers og buffere i stål.

Passiv sikkerhed
Hertil kommer  en  lang  række former for udstyr for yderligere at øge den passive sikkerhed,  såsom  airbags, ratstamme  der trækker sig sammen ved kollision, trepunkts  rulleseler ved  alle  fem  pladser, hvor der er selekraftbegrænser  ved pladserne foran og de to yderpladser  bag.
Yderpladserne  bag er  udstyret  med  Isofix-beslag  for  montering  af barnestole. Endelig er  sæderne, både for og bag, konstrueret, så de modvirker, at man glider frem under selen.