27. august 2009 - Renault

Grand Scenic fik 5 stjerner
EuroNCAP har netop kollisionstestet den ny Renault Grand Scenic

Den nye Renault Grand Scenic fik helt som forventet de maksimale fem stjerner i EuroNCAP kollisionstesten.

Renault
Sikkerhed i højsædet
Som forventet fik Grand Scenic de maksimale 5 stjerner i EuroNCAP testen. Dermed har Renault som det eneste bilmærke i verden hele 12 biler med de maksimale 5 stjerner.
"Hos Renault står sikkerhed ikke til diskussion. Det bevidner 11 af vores tidligere modeller, der alle har fået de maksimale 5 stjerner i EuroNCAP. Første gang i 2001, hvor Renault Laguna var den første bil i EuroNCAPs historie, der fik 5 stjerner. Og nu har den 12. model så sluttet sig til rækken. Nemlig den nye Renault Grand Scenic", siger Renaults danske pressechef Søren Hyltoft.

Sikkerhedsmæssige nyskabelser
Ganske som det er tilfældet i den allerede introducerede Mégane hatchback, der som den første bil i segmentet fik 37 ud af 37 mulige point i testen, så byder Grand Scénic på en række sikkerhedsmæssige nyskabelser.
Især i byområder er sidekollisioner årsag til op mod 35 procent af alle uheld med dødelig udgang. Derfor er den nye Grand Scenic udstyret med sensorer, der dobbelt så hurtigt som tidligere udløser bilens airbags. Dette, i kombination med en helt ny type gardinairbags, der øger hovedbeskyttelsen med 30 procent, medvirker til at gøre den nye Grand Scenic til et af de sikreste steder at opholde sig i tilfælde af en kollision.

Standardudstyr i Grand Scenic
Standardudstyret omfatter naturligvis antiskridsystemet ESP og seks airbags, samt selehuskere på alle pladser. Sikkerhedsselerne er udstyret med dobbelte forstrammere, så presset på overkroppen i tilfælde af en kollision forudses, og bliver reduceret mest muligt. Desuden er den nye Scénic udstyret med dobbelte kamrede airbags, der udløses og oppustes med forskellig styrke og hårdhed, alt efter, hvor kraftig en kollision, der er tale om.

Priser fra 229.990 kr.
Den nye Renault Scenic/Grand Scenic kan allerede nu bestilles, og de første biler ruller ud på de danske veje i løbet af oktober. Priserne begynder ved 229.990 kroner for Renault Scenic og 239.990 kroner for Grand Scenic.

Renaults resultater i EuroNCAP- test gennem tiden
New Grand Scénic 5 stjerner (2009)
New Mégane 5 stjerner (2008)
Koleos 5 stjerner (2008)
New Laguna 5 stjerner (2007)
Clio III 5 stjerner (2005)
Mégane II Coupé Cabriolet 5 stjerner (2004)
Modus 5 stjerner (2004)
Scénic II 5 stjerner (2003)
Espace IV 5 stjerner (2003)
Mégane II 5 stjerner (2002)
Vel Satis 5 stjerner (2002 og 2005)
Laguna II  5 stjerner (2001 og 2003)