10. maj 2001 - Audi

6 liters Audi A8
Ny superluksus-Audi skal tage kampen op med de helt store

Den nye Audi A8 L 6,0 bliver Audis nye flagskib.
Af Jeppe Lykke Hansen
Hvis du er stinkende rig, men syntes at en Mercedes-stjerne eller Rolls-Royces Spirit of ecstasy trods alt ser for pralende ud på motorhjelmen, er du lige i målgruppen til Audis nyeste superbil.

Audi kalder den ubeskedent Verdens stærkeste serieproducerede saloon, men den slags afhænger altid af øjet der ser. En ting er dog sikkert; Audis nye A8 med 6,0 liters motor har rigtigt mange kræfter at gøre godt med.

W12-motor
Motoren består af to V6-motorer sat sammen, så de danner et W. Det bringer det samlede antal cylindre op på 12 og antallet af ventiler op på 48 og giver bilen 420 imponerende heste.

Resten af bilen er en letvægt aluminiumskonstruktion, hvilket gør at bilens samlede vægt bliver holdt nede på 1.980 kilo.

Audi A8 L 6,0 er naturligvis udstyret med Audis permanente firhjulstræk, Quattro.

To tons dødvægt med 250 i timen
Har du råd til Audis nye flagskib, har du også råd til at betale fartbøder.

Som de fleste andre tyske luksusbiler stopper festen med en elektronisk fartspærrer ved 250 kilometer i timen. Det vil tage dig 38 sekunder at teste fartspærren, hvis du fra stillestående tilstand trykker klampen i bund, (men de første 0 til 100 klarer du på kun 5,8 sekunder.)

Det er første gang siden 1932, at Audi forsøger sig med at en serieproduceret Audi med en 12-cylinders benzin-motor.