6. februar 2009 - Renault

Renault Clio forynges
Årets Bil 2006 i Europa kommer i forynget udgave i maj

Den faceliftede Renault Clio III
Renault
Årets Bil 2006 fornyes
Renault Clio, der blev Årets Bil i Europa 2006, kommer om kort tid i en stærkt forynget udgave. Designet er blevet skarpere, og interiøret er blevet lækrere. Renault Clio III, der blev introduceret i 2006 og samme år vandt titlen som Årets Bil i Europa, kommer om kort tid i en
opdateret udgave.

Læner sig i design op ad Mégane
Blandt nyhederne i bilen er det især værd at hæfte sig ved fronten, der nu har fået en klar designmæssig lighed med den nye Renault Mégane. En bil, der blev introduceret for mindre end en måned siden.  Blandt andet er lygterne blevet totalt redesignet, og både for og bagkofangerne er nydesignede, ligesom baglygterne og tågelygterne også er anderledes, end den nuværende Clio III.

Specielt Tom Tom-navigationsudstyr til Renault
Indvendigt er den største nyhed, at den nye Clio kan fås med indbygget Carminat TomTom navigationssystem med 5,8 tommer farveskærm  - et system, der udelukkende er udviklet til Renault og kun kommer til at koste omtrent halvdelen af, hvad man normalt må give for et indbygget navigationssystem. Den eksklusive følelse i bilen forstærkes af nye materialer og nye farver i kabinen.

Den nye Clio får premiere på Geneve Motorshow i begyndelsen af marts, og introduceres i Danmark i maj.