25. december 2008 - BMW

Ny Z4 fra BMW
BMW Z4 har hardtop, der kan fjernes på 20 sekunder

Den ny BMW Z4
BMW
BMW serverer julelækkerier
Så er der julelækkerier fra BMW, den ny Z4. Modellen, som det danske afgiftssystem og det danske regnvejr ikke levner mange chancer for en massiv udbredelse, er nydesignet og er udstyret med finesser som superstift karosseri, hals-airbag, Idrive-betjeningsssystem, ubegrænset internetadgang (som tilvalg), "punktérfri" dæk, dobbelte xenonlygter og syvtrins sports-automatgear (tilvalg). Den afløser BMW Z4 Roadster og BMW Z4 Coupé.

Tre 6-cylindrede motorer leverer fra 204 til 306 hk

Sportsvognen leveres med tre 6-cylindrede motorer: En 3-liters med 306 hk og 400 Nm, en 3-liters med 258 hk og 310 Nm samt en 2,5-liters med 204 hk og 250 Nm. De accelererer fra 0-100 km/t fra hhv. 5,2, 5,8 og 6,6 sekunder.

Dansk premieredato og priser kendes endnu ikke.