22. marts 2001 - Hyundai

Hyundai Santa Fe
Hyundais 4-hjulstrækker langt om længe til Danmark

Hyundais store 4-hjulstrækker skulle oprindeligt have været introduceret for et halvt år siden.
Introduktionen af Hyundais første SUV, Santa Fe, har været længe undervejs.

Den skulle oprindeligt have været introduceret i efteråret 2000, men på grund af voldsom efterspørgsel på både det amerikanske og europæiske marked, blev Danmark i første omgang forbigået.


4-hjulstræk i tre versioner
Santa Fe 4WD introduceres i første omgang i 2 benzinudgaver:

2,4 L DOHC Sirius II motor med femtrins manuel gearkasse og
2,7 L Delta V6 24v med automatgear.

I efteråret 2001 præsenteres Santa Fe 4WD yderligere med en dieselmotor, baseret på commonrail teknologien.

Koreansk Jeep
Størrelsesmæssigt svarer Santa Fe til konkurrenterne Jeep Cherokee og Toyota RAV4.

Prisen for Santa Fe 4WD starter ved 339.999 kroner.

Hyundai Santa Fe introduceres hos de 67 Hyundai-forhandlere i marts 2001 i både en personvogns- og i en van-udgave.