17. august 2006 - Mitsubishi

Ny EVO IX
Er det en fugl, er det et fly? Nej, det er en Lancer

Er det en fugl, er det et fly? Nej, det er en Lancer.
Mitsubishi
Der er dømt respekt, når man kommer kørende i den nye Mitsubishi EVO IX. Og det er ikke uden grund.

Med 280 hk, en tophastighed begrænset til 250 km/timen og 0-100 på blot 5,7 sekunder er Mitsubishi EVO IX en ægte rally-racer.

Udadtil er det kun den heftige spoiler på bagklappen og det store luftindtag på køleren, der afslører, at denne Mitsubishi Lancer faktisk er en ulv i fåreklæder, der kalder sig EVO IX.

Det er dog primært, det yngre publikum og kendere af Playstation spillet Grand Turismo, der til hver en tid giver et anerkendende nik til EVO'en. De ved nemlig, hvad den kan.

Mitsubishi vil nu give lidt flere mulighed for at få del i EVO IX¿s glæder, da de har fået et begrænset antal hjem, som kan sælges for kun 550.000 kr. Det drejer sig i første omgang om 25 stk. i år 2006. De kommer til salg fra oktober måned.