29. maj 2006 - Pressemeddelelse - Audi

Audi går i barndom
Audi Race armbånd støtter Børnenes Trafikklub

Audis armbånd støtter Børnenes Trafikklub.
Pressemeddelelse, Ulla T. Ritter, Audi
I forbindelse med Le Mans 2006 har Audi udarbejdet en Audi Race kollektion. Den indeholder blandt andet caps, trøjer, jakke, billetlomme, rygsæk, håndklæde, ørepropper og flag - alt med udgangspunkt i Audis vanlige sans for design og kvalitet.

I samme kollektion findes også et Ibangle armbånd. Ved køb støtter man Børnenes Trafikklub med 10 kr., og er dermed med til at give børnene en bedre og mere tryg start i trafikken.

Audi Race armbånd koster kr. 40,- og kan købes hos alle Audi forhandlere og enkelte servicepartnere eller på www.audishop.dk.