24. marts 2006 - Pressemeddelelse - Fleggaard Leasing

Leasing Days 2006
Fleggaard Leasing åbner for Danmarks største biludstilling

På dette års Fleggaard Leasing Days er der mulighed for at møde Jason Watt og hans nye Ford GT.
Pressemeddelelse - Fleggaard Leasing
Der bliver nok at opleve for alle bilentusiaster, når Fleggaard Leasing inviterer til Fleggaard Leasing Days 2006 i dagene 25. - 27. august 2006. Over 160 nye biler - lige fra Alfa Romeo til VW - vil fylde pladsen hos kranvirksomheden BMS på Korsvej i Kolding, og som noget unikt for biludstillinger, vil der være mulighed for både kunder og andre bilinteresserede at prøvekøre alle modeller.

Udstillingen byder også på specialbiler som for eksempel Jaguar XK8 Cabriolet. Og der vil være mulighed for at møde Jason Watt, der viser sin nye Ford GT frem.

Det er tredje gang, at Fleggaard Leasing Days løber af stabelen. Første gang var i 2004, hvor Fleggaard Leasing Days over to dage kunne præsentere 48 biler i Harrislee. Året efter flyttede udstillingen til Kolding, hvor de mange besøgende kunne opleve 138 biler.

Klik ind på www.fleggaard-leasing.dk