31. marts 2005 - Pressemeddelelse - Opel

Opel til København
240 nye Opel Zafira skal køre 800.000 km på Sjælland

Sådan ser den nye Opel Zafira ud med panorama glastag med indbyggede småtingsrum.
Pressemeddelelse - Opel
240 nye Opel Zafira kommer helt sikkert til at præge gadebilledet i København i denne sommer. Bilerne køres af Opels gæster fra 56 lande.

Det er Opels forhandlere, storkunder og andre gæster, der kommer til København for at blive præsenteret for anden generation af den 7-sædede trendskabende familiebil Opel Zafira. Den ny model kommer på det danske marked i slutningen af august.

Populær model
Der er solgt 14.242 på det danske marked siden introduktionen i 1999. Zafira er blevet populær både som personbil og som varebil med tilnavnet Flexivan. Der er totalt fremstillet 1,4 millioner Opel Zafira.

Den nye Opel Zafira er større, har et iøjnespringende dynamisk design, forbedrede køreegenskaber, nyindrettet førerplads og har mere plads i kabinen - hvor der fleksibel plads til fra to til syv personer. Kombinationen af pladserne sker uden at fjerne noget sæde fra bilen ved hjælp af det patenterede Flex7 sædesystem.

De mange Zafira i København rummer desuden en verdensnyhed, som ikke tidligere er set i en bil i denne klasse. Et panorama glastag i fuld længde skaber en lys og behagelig kabine - og under taget findes rum til mange småting.

Over 800.000 kilometer
De 240 Opel Zafira kommer til at tilbagelægge over 800.000 kilometer i løbet af bilpræsentationen fra 13. juni til 4. juli - så det er sikkert, at de vækker opsigt i det københavnske gadebillede og på vejene omkring hovedstaden.

Foruden selve kørslen inviteres deltagerne til forskellig skræddersyet og spændende underholdning i bl.a. Øksnehallen i København og i Vikingeskibsmuseet i Roskilde.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER