• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
19. april 2021 - Applus Bilsyn

Rengøring øger sikkerheden

Husk at forårstjekke bilen: Disse ting øger sikkerheden.

- Et par timers rengøring gør ikke bare bilen mere indbydende, men også sikrere at køre i, forklarer Applus Bilsyn. - Et par timers rengøring gør ikke bare bilen mere indbydende, men også sikrere at køre i, forklarer Applus Bilsyn.

Applus Bilsyn
 
Har man endnu ikke fået rengjort bilen i år, så kommer her en rigtig god grund til at finde vand og sæbe frem og måske trille de fire hjul forbi synshallen eller mekanikeren til et allround-tjek: 
 
Bilen bliver ikke bare mere behagelig at køre – den bliver også væsentligt mere drifts- og trafiksikker, forklarer Applus Bilsyn. 
 
En af årsagerne er, at snavs kan skade elinstallationer, som med tiden vil fejlmelde sig i bilens dashboard, en anden er at uudskiftede olier og væsker med tiden mister en betydelig del af deres funktionsevne. Det kan f.eks. reducere bilens evne til at bremse. Herudover er der risikoen for, at bilens understel tager skade.
 
Samme fejl vender tilbage
- Vi oplever de samme fejl på biler år efter år, og det er blandt andet, at snavs, som sidder i længere tid, ofte manifesterer sig i rust under bilen og i hulrum. Har man endnu ikke fjernet skidt fra vinteren, så få det gjort, så begyndende rust ikke sætter sig, siger Paul Christensen, chef for teknik og kvalitet hos Applus Bilsyn og fortsætter:
 
- Skift olier og væsker, tal gerne med en fagmand herom, da det er ikke er helt så let, som det umiddelbart lyder. Udskift vinduesviskerne, hvis gummiet trækker en bræmme hen over forruden og spærrer udsynet. Er der damp og kondensvand i bilen, så få din mekaniker til at kigge på det, da det kan kompromittere sikkerheden.
 
Størst værditab på ’laissez-faire-biler’
Et sidste effektivt sted at sætte ind af hensyn til bilens trafiksikkerhed er dækkene, påpeger han. 80 procent af bilister sværger til vinterdæk, og har man endnu ikke skiftet, bør dette stå øverst på to do-listen. Sommerdæk bremser bedre end vinterdæk på tør og våd vej. De er samtidig billigere, fordi gummiet er hårdere og holder længere. 
 
- Ude i synshallerne kan vores medarbejdere se, at biler, der løbende holdes rene og serviceres ordentligt, holder sig bedre end ’laissez-faire-biler’. På sidstnævnte er antallet af følgeskader såsom rust, startbesvær og bremsefejl bare et niveau højere, fordi skaderne accelererer med tiden.
 
- For bilejerne betyder løbende vedligeholdelse et mindre værditab, og at bilen starter og kører uproblematisk, forklarer Paul Christensen.
 
Har du endnu ikke været i sving med pudsekluden og dækjernet, så er tiden kommet. Det betaler sig.
 
Det skal du tjekke på bilen
• Kør gerne bilen forbi din synshal til et allroundtjek. Du tager fejl i opløbet og sikrer, at der er styr på grundlæggende funktioner og dermed sikkerheden. 
• Sørg for ny bremsevæske, olier og vand, så alle flydende væsker fungerer optimalt. 
• Tjek pærer, lys, blinklys, batteri og sikringer på bilen.
• Kontroller aircon og kølesystem, så passagerne ikke sidder for varmt.
• Er oliefilteret nyt? Hvis ikke så skift det, motoren skal f.eks. kunne klare at holde i kø i længere tid ad gangen.
• Skift til sommerdæk. Mønsterdybden må gerne være over 2 mm, selvom loven kræver 1,6 mm som minimum. 
• Undersøg sommerdækkene for fejl og synlige skader og mål lufttrykket i dækkene. Er dækkene pumpet korrekt, bruger din bil desuden mindre brændstof. 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.