• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
29. marts 2021 - Applus Bilsyn

Sådan sænker du udgifterne

Danskerne har nogle af Europas dyreste biler viser test.

Ifølge Eurostat lå danske bilers købspris for et par år siden på en førsteplads over Europas dyreste biler, hele 40,5 procent dyrere end gennemsnitsprisen i EU. Ifølge Eurostat lå danske bilers købspris for et par år siden på en førsteplads over Europas dyreste biler, hele 40,5 procent dyrere end gennemsnitsprisen i EU.

Applus bilsyn

Danskerne har nogle af Europas dyreste biler, men heldigvis kan bilisterne gøre flere ting for at holde omkostningerne nede, forklarer Applus bilsyn.
 
Bilen er ensbetydende med frihed til selv at bestemme hvor hen og hvornår, man kører. Men retten til selv at bestemme sin transport kommer med en pris - danskerne har nogle af Europas dyreste biler. 

Vurder gratis din nuværende eller kommende bil på bilpriser.dk
 
Ifølge Eurostat lå danske bilers købspris for et par år siden på en førsteplads over Europas dyreste biler, hele 40,5 procent dyrere end gennemsnitsprisen i EU. Samtidig er de løbende omkostninger også højere end vores naboers. 
 
I Danmark koster en elbil 5.930 kr. i driftsomkostninger om måneden, viser en opgørelse fra Leaseplan, kun overgået af Finland og Schweiz, hvor en elbil løber op i henholdsvis 7.024 og 7.062 kr. om måneden. Leaseplan vurderer, at en gennemsnitlig benzindrevet mellemklassebil med en årlig kørsel på omkring 20.000 km fordrer cirka 5.000 kr. om måneden, igen i toppen blandt EU-landene og markant højere end bl.a. Tyskland, Frankrig og Sverige.
 
Applus Bilsyn: her kan du skære ned
Heldigvis er der tre områder, hvor bilisterne selv kan sænke de løbende omkostninger, påpeger Applus bilsyn. 
 
- Den gennemsnitlige bil herhjemme er knap 9 år gammel og skal ofte repareres. Få repareret fejlene med det samme, da uløste fejl typisk udvikler sig til flere fejl, som koster ekstra. Er der f.eks. ratslør eller en defekt støddæmper, vil dækkene sandsynligvis blive slidt skæve og skal udskiftes. Et løst udstødningsophæng kan betyde, at udstødningen falder af og så videre. Pas løbende tjek og rustbeskyt bilen hvert andet år, da det sikrer bilens gode stand, forklarer ansvarlig for teknik og kvalitet, Paul Christensen.

Se vores udbud af billån her! 

Mekanikeren skal være din bilrådgiver
Herudover er der penge at spare ved at finde en proaktiv mekaniker. 
 
- Udover at være skarp på prisen skal mekanikeren gøre opmærksom på, hvilke ting der snart går i stykker og skal skiftes. Det er altid billigere at forebygge defekter i stedet for at reagere, efter de er sket. Og måske endnu vigtigere give det driftssikkerhed i hverdagen, tilføjer Paul Christensen. 
 
Tænk for det andet, påpeger han, på valg af bil, før du køber en ny. Her er der nemlig også penge at spare. 
 
- Der er stor forskel på bilers holdbarhed og de medfølgende reparationsudgifter. Lav tilbundsgående research på bilmodeller, før du køber en ny eller brugt bil. Genovervej brændstoføkonomi og størrelsen på bilen, idet en mindre bil har en mindre registreringsafgift og et mindre værditab. Muligheden for en delebil med færre økonomiske forpligtelser kan også være interessant for nogle, siger Paul Christensen.
 
- For det tredje er der penge at spare i forbindelse med hele økonomien rundt om bilen. Indhent minimum hvert andet år nyt tilbud på din bilforsikring, da konkurrencen er stor på området. Gevinsten kan være en billigere eller bedre dækkende forsikring. Har man et billån, bør man også tjekke op på det, tilføjer han.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.