• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
18. marts 2021 - FDM

Plugin-hybrider ikke altid grønne

Test: Stor forskel på, hvor grønne plugin-hybridbilerne er.

Hyundai Nexo er den første brintbil, Green NCAP tester. Med sin nulemission af skadelige stoffer og drivhusgasser, kører den uden problemer de maksimale fem stjerner i hus. Hyundai Nexo er den første brintbil, Green NCAP tester. Med sin nulemission af skadelige stoffer og drivhusgasser, kører den uden problemer de maksimale fem stjerner i hus.

FDM

 
Der kan være stor forskel på, hvor grønne de populære plugin-hybridbiler i virkeligheden er, viser ny test fra Green NCAP. Vigtigt at plugin-hybrider bruges korrekt, hvis den grønne teknologi skal udnyttes, påpeger FDM.
 
Det er ikke alle de populære plugin-hybridbiler, der er lige så grønne, som mange har indtryk af. For nogle modeller kan det ligefrem være svært at få øje på nogen grøn gevinst ved bilerne, der kan køre på både el og benzin eller diesel. Det viser en ny test fra Green NCAP, der tester bilers miljø- og klimaaftryk. Det europæiske testsamarbejde har for første gang tre plugin-hybrider med i testpuljen, hvor det bliver til mellem to og fire af de grønne stjerner.

Vurder gratis din bil på bilpriser.dk
 
Testen af bilers grønne aftryk blev lanceret i 2019, og er et samarbejde mellem de europæiske bilklubber, EU og en række europæiske myndigheder. Målet er at give forbrugerne et enkelt overblik over, hvor grønne bilerne er. Det sker med en stjernevurdering fra 1-5.
 
”Plugin-hybrider fremhæves ofte som det ideelle valg, der kan klare hverdagen på el, mens en benzin- eller dieselmotor kan tage over på de længere ture. Men som testen viser, er det ikke alle plugin-hybrider, der er så grønne, som de ofte gøres til. Hvor den nye Toyota Prius i plugin-udgaven klarer sig til fire flotte stjerner, falder den store og tunge Mitsubishi Outlander PHEV helt igennem med to vissengrønne stjerner. Faktisk klarer den sig på alle parametre langt dårligere end testens bedste benzin- og dieselbiler. Årsagen er en alt for kort rækkevidde på el og en forældet motorteknologi,” siger afdelingsleder i FDMs tekniske rådgivning, Lone Otto, og tilføjer:
 
”En plugin-hybrid kan for nogle være en grønnere løsning end deres nuværende bil. Men det kræver, at den bruges korrekt. Det vil sige, at man lader den op hver dag og kører mest muligt på el. Ellers er der ingen grøn gevinst. Som testen viser, bør man vælge en nyere model med en lang rækkevidde på el.”
 
Green NCAP tester både bilerne i laboratorier og i virkelig trafik samt ved forskellige temperaturer, da det også har betydning for deres udledning af både skadelige stoffer og drivhusgasser. Derudover testes bilernes energieffektivitet, som er hvor mange kilometer, de kan køre på en liter brændstof eller kilowatt-time.
 
Af testens 25 biler er det derfor kun de to nulemissionsbiler, VW’s elbil ID.3 og Hyundai Nexo, der kører på brint, der får de maksimale fem Green NCAP-stjerner.
 
Ud over de tre plugin-hybrider lander de øvrige biler på mellem 1,5 og 3,5 stjerner. Dårligst klarer de to SUV’er Hyundai Tucson (benzin) og Land Rover Discovery Sport (diesel) sig, mens Skoda Octavia og VW Golf udmærker sig som testens bedste diesel- og benzinbil.
 
”Der er stor opmærksomhed på bilers udledning af både drivhusgasser og af skadelige stoffer lokalt. Her viser testen af Skoda Octavia og VW Golf, hvor meget bedre nye bilers efterbehandlingssystemer er blevet. Samlet er de helt på højde med eller bedre end to af testens plugin-hybrider. Det viser, at de nyeste benzin- og dieselbiler sagtens kan være et grønt valg for dem, som har et kørselsbehov, hvor en elbil eller plugin-hybrid ikke rækker,” siger Lone Otto.
 
Det er tanken, at Green NCAP inden for kort tid vil tage brændstof- og elproduktionen med i testen. Det vil give et mere nuanceret billede.

Sådan klarer testens biler sig:
  

Bilmodel

Drivmiddel

Green NCAP-stjerner

VW ID.3 PRO 150 kW     

El

5

Hyundai Nexo

Brint

5

Toyota Prius 1.8 PHEV

Benzin/el

4

Kia Niro 1.6 GDI PHEV

Benzin/el

3,5

Skoda Octavia Combi 2.0 TDI

Diesel

3,5

VW Golf 1.5 TSI

Benzin

3,5

Toyota Yaris 1.5 Hybrid

Benzin

3,5

Audi A3 Sportsback 1.5 TSI

Benzin

3

Citroën C3 1.2 PureTech

Benzin

3

Seat Leon Sportstourer 2.0 TDI DSG

Diesel

3

Skoda Fabia 1.0 TSI

Benzin

3

Dacia Sandero Sce 75 Access

Benzin

2,5

Fiat Panda 1.2 8V

Benzin

2,5

Ford Kuga 2.0 EcoBlue ST-Line

Diesel

2,5

Honda Civic 1.0 Turbo

Benzin

2,5

Mazda CX-30 Skyactiv-X 180

Benzin

2,5

Mercedes-Benz A-klasse 180d

Diesel

2,5

MINI Cooper Steptronic

Benzin

2,5

Opel Corsa 1.2 DI Turbo

Benzin

2,5

BMW X1 xDrive 18d

Diesel

2

Mitsubishi Outlander 2.4 PHEV

Benzin/el

2

Volvo XC60 B4

Diesel

2

Hyundai Tucson 1.6 GDI

Benzin

1,5

Land Rover Discovery Sport D180 2.0

Diesel

1,5

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.