• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
18. marts 2020 - Porsche

Nyheder fra Porsche

Den nye Porsche 911 Turbo S og Turbo S Cabriolet.

911 Turbo S Coupé fås i Danmark inklusive landespecifikt udstyr og inkl. moms fra 4.189.247 kr. og 911 Turbo S Cabriolet koster tilsvarende 4.456.225 kr. 911 Turbo S Coupé fås i Danmark inklusive landespecifikt udstyr og inkl. moms fra 4.189.247 kr. og 911 Turbo S Cabriolet koster tilsvarende 4.456.225 kr.

Porsche

Stuttgart. Porsche præsenterer den nye generation 911 Turbo S, som er stærkere, byder på mere køredynamik og er mere komfortabel end nogensinde før. Denne nye 911-topmodel lanceres som coupé og cabriolet med 650 hk.

Bilens vigtigste organ er en ny 3,8-liters boxermotor med to VTG-turboladere, og motoren yder 70 hk mere end sin forgænger. Det maksimale drejningsmoment ligger nu på 800 Nm (50 Nm mere end tidligere). Spurten fra 0 til 100 km/h tager med den Turbo-specifikke 8-trins PDK-dobbeltkoblingsgearkasse blot 2,7 sek. (0,2 sek. mindre end tidligere), og tophastigheden nås ligesom før ved 330 km/h.

Målene for 911 Turbo S er vokset betydeligt i takt med dynamikken: På forakslen står karrosseriet 45 mm bredere på vejen (1.840 mm), og på bagakslen udgør bilens samlede bredde nu 1.900 mm (20 mm mere end før). Ændrede sporvidder, videreudviklet aerodynamik og den nye dækdimension forskel giver plusser, når det drejer sig om adræthed og sportslighed: På forakslen er sporingen vokset med 42 mm, på bagakslen er det 10 mm. Den adaptive aerodynamik omfatter nu blandt andet regulerede luftindtag på bilens front.

Den større hækspoiler er konstrueret, så den giver endnu mere downforce. I den forbindelse overfører 911 Turbo S for første gang nogensinde sine kræfter til vejen via dæk med en dimensionsmæssig forskel: På forakslen er der monteret 20” dæk i størrelse 255/35, der eksklusivt er til 911 Turbo, og på bagakslen er der monteret 21” dæk i størrelse 315/30. Nye udstyrsmuligheder understreger den markant mere sportslige karakter for den firehjulstrukne 911’er. De omfatter Porsche Active Suspension Management-sportsundervogn (PASM), der er sænket 10 mm, og sportudstødningssystemet, hvis justerbare ventilspjæld i nogle situationer vil generere en markant sportslig motorlyd.

Den helt nye motor i 911 Turbo S er baseret på motorgenerationen i de aktuelle 911 Carrera-modeller. En helt nykonstrueret ladeluftkøling, nye, større og symmetriske VTG-turboladere med elektrisk indstillelige wastegate-spjæld samt brugen af Piezo-indsprøjtningsventiler giver en forbedring af parametrene respons, ydeevne, drejningsmomentforløb, emissioner og omdrejningsvillighed.

Den nye sekscylindrede boxermotor får luft via en ny indsugning. I den forbindelse er der blevet byttet om på den hidtidige føring af procesluften og ladeluftkølingen: Nu strømmer en del af procesluften via de karakteristiske turboluftindtag i den bageste sidedel. Før luftfiltrene, der nu er placeret i de bageste skærme, kommer yderligere to luftstrømninger igennem bagklapgitteret. Dermed har den nye 911 Turbo S fire indsugninger med et større totalt tværsnit og mindre modstand, hvilket kommer motorvirkningsgraden til gode.

To symmetriske turboladere med variabel turbinegeometri (VTG) og større dimensioner afløser de hidtidige identiske dele. Turbinehjulene drejer nu i modsat retning i bilens venstre og højre side. Turbinehjulenes diameter er vokset til 55 mm, og det 61 mm store kompressorhjul er vokset med 3 mm. Styringen af wastegate-spjældene er elektrisk og sker via trinmotorer.

Det afbalancerede koncept bestående af køreglæde, dynamik og sportslighed kan mærkes både i hverdagen og på racerbanen. Man kan især mærke den nye generations ekstra kræfter ved sprinten fra 0 til 200 km/h, hvor den nye 911 Turbo S er et helt sekund hurtigere end sin forgænger og klarer dette på 8,9 sek. Med det videreudviklede Porsche Traction Management-firehjulstræk (PTM) kan fordeler¬gearkassen overføre betydeligt mere drejningsmoment. I den forbindelse overføres op til 500 Nm til forhjulene. Og med den nye generation af den standardmonterede PASM-undervogn kan det også blive endnu mere sportsligt. Støddæmpere med en endnu hurtigere og endnu mere præcis regulering giver bilen køredynamiske fordele, hvad angår krængningsstabilitet, kontakt til vejen, indstyringsegenskaber og høje hastigheder i sving.

Den nye front med bredere luftindtag fremhæves typisk for Turbo-modellerne af dobbelte LED-matrixforlygter, der er standard. Den nykonstruerede frontspoiler med pneumatisk udkøringsfunktion og den større hækspoiler giver bilen op mod 15 % mere downforce. I den forbindelse fremhæver den slanke talje på 911 Turbo S de markante bagskærme med de integrerede luftindtag. De turbotypisk kantede dobbelte afgangsrør i sort højglans fuldender bilens nye bagende.

Kabinen fremstår eksklusiv og sportslig. En del af bilens standardudstyr er komplet bicolor-læderinteriør med pyntelister i lightsilver med dekorelementer i kulfiber. Som ekstraudstyr kan man endvidere også vælge det nye læderinteriør fra Porsche Exclusive Manufaktur, der udmærker sig ved et valg af farver, materialer og individuelle detaljer, der er nøje afstemt efter hinanden.

Ryglænet til 18-vejs sportssæderne er som en hyldest til den første 911 Turbo (type 930) udfærdiget med quiltede syninger. Eksklusive grafiske detaljer og modelbetegnelser på kombiinstrumentet fuldender de specifikke Turbo S-kendetegn. PCM-centerskærmen på 10,9” er med sin nye placering hurtig at betjene, og uden at førerens opmærksomhed afledes fra trafikken. Herudover er GT-sportsrattet, Sport Chrono-pakken med ny, integreret Porsche Track Precision-app eller BOSE®-surroundsoundsystem en del af bilens standardudstyr.

911 Turbo S Coupé fås i Danmark inklusive landespecifikt udstyr og inkl. moms fra 4.189.247 kr. og 911 Turbo S Cabriolet koster tilsvarende 4.456.225 kr.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.