• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
11. december 2017 - Ford

Den passionerede bilentusiast

Passionen for biler og marketing er omdrejningspunktet.

Kom tæt på Kristine Dam Jensen og hendes arbejde som Marketing & Communications Supervisor hos Ford. Kom tæt på Kristine Dam Jensen og hendes arbejde som Marketing & Communications Supervisor hos Ford.

Ford

Passionerede bilentusiast

Passionen for både biler og marketing er omdrejningspunktet, når Kristine fortæller om sit arbejde som Marketing & Communications Supervisor hos Ford.

- Jeg har faktisk altid godt kunne lide at kigge på smukke biler, og jeg holder stadig af at køre gennem Europa og betragte alle de fede biler, der passerer forbi. Min interesse for biler er nok en blanding af passion og nørderi, fortæller Kristine Dam Jensen med et smil og uddyber; men jeg ser da også min interesse som en klar fordel i mit arbejde hos Ford, hvor jeg er ansvarlig for marketingteamet på fem personer.

- Det er mit job at markedsføre og styrke Ford som brand, og jeg håber og tror fast på, at min begejstring for både Ford og biler skinner igennem i mit arbejde, så vi kan være med til at inspirere vores kunder til at købe en Ford.

- Jeg elsker, når hårdt arbejde udmunder sig i en succesfuld kampagne. Overordnet handler mit job jo om at vinde markedsandele, og at vi når de salgsmål, der er blevet sat. Det er helt klart en motivation for mig, at mit team og jeg medvirker til at Ford ligger forrest i feltet.

- Når nye modeller eller kampagner skal lanceres, er det mit job at sikre, at det eksekveres godt og sikkert, og at vi når ud til de rigtige målgrupper med vores budskab, så vi kan få solgt nogle biler. Det kræver planlægning af alt fra tv-kampagner, til lokalt markedsføringsmateriale til vores mere end 70 forhandlerne over hele Danmark. Derudover kommer der planlægning og koordinering af aktiviteter på sociale medier, hvor Ford er blandt de største communities.

- Vi er jævnligt værter for større events, fx som da Mustang skulle lanceres for første gang i Europa, og der var mulighed for at give lidt ekstra gas. Heldigvis har jeg et super godt team i ryggen, som er med til at løfte opgaverne og aktivitetsniveauet, der som oftest ligger et godt stykke over gennemsnittet. Det er sjovt, når tempoet er højt, og vi sender nogle kampagner i luften, men det gælder virkelig også om at kunne prioritere både tid og opgaver benhårdt. Til gengæld føles det som al besværet værd, når der kommer en melding fra hovedkontoret i Detroit med anerkendelse af et godt stykke arbejde.

- De kampagneaktiviteter jeg igangsætter, er baseret på analyser og indsigter. Den gode mavefornemmelse gør det ikke alene. Men der er dog også rum til at eksperimentere, være innovativ og gøre tingene anderledes, og på den måde kan vi gøre vores kommunikation og markedsføring så meget federe, siger Kristine og fortæller, at i en tid hvor forbrugernes irritation mod reklame stiger, er det vigtigt at have fokus på at møde forbrugerne med relevant kommunikation.

- Mange forbrugere er så trætte af den traditionelle reklame med støjende prisbudskaber og glamourøse stereotype billeder, som ingen kan forholde sig til, at de sorterer reklamerne fra, så jeg vægter godt indhold i vores markedsføring højt. På den måde får vi forbrugerne til engagere sig med vores brand og sikrer, at de budskaber vi ønsker, rent faktisk når frem til dem.

- Jeg er vild med, at jeg har mulighed for at kunne ryste posen, vende tingene på hovedet og finde nye vinkler, der placerer Ford helt i front. For jeg tror ikke på, at det fungerer at slå autopiloten til, og gøre som vi plejer. Forbrugernes interesser går nye finurlige veje. Vi skal følge med og sikre, at de fortsat finder Ford relevant.

- Flere af de projekter jeg har gennemført med mit team, inden for det vi kalder content-marketing, har vundet priser, og senest har vi vundet både Europa- og Verdensmesterskabet i reklame. Det er jeg sindssygt stolt af, fordi det er et bevis på, at det kan betale sig at gøre sig umage, og arbejde for det man tror på.

- Vi er samlet om et stolt DNA, og mange af Henry Fords visioner arbejder vi stadig med den dag i dag, f.eks. at vores virksomhed skal levere mobilitet til folket, fordi det giver dem større frihed i livet. Det syntes jeg er smukt og unikt, og det er en af grundene til, at jeg er ret vild med mit arbejde, slutter Kristine Dam Jensen.

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.