• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
28. oktober 2015 - Renault Danmark

Elbilerne indtager Paris

400.000 kilometer i elbil på 12 dage

Om en måned foregår FN klimatopmødet COP 21 i Paris - hvor al transport er med elbiler. I alt forventes de 200 elbiler fra Renault og Nissan at køre i alt 400.000km Om en måned foregår FN klimatopmødet COP 21 i Paris - hvor al transport er med elbiler. I alt forventes de 200 elbiler fra Renault og Nissan at køre i alt 400.000km

Mens de danske politikere har sendt en række elbiler mod graven ved at pålægge dem afgifter, er der anderledes positive elbiltoner i Frankrig.

Her er 200 elbiler gjort klar til COP 21 klimakonferencen i Paris.

20.000 delegerede fra 195 lande forventes at komme til Paris i forbindelse med FN’s store klimakonference, der løber fra den 30. november til den 11. december.

De delegerede vil blive mødt af ikke færre end 200 elbiler fra Renault- Nissan Alliancen, der vil fragte de delegerede til og fra konference centret Le Bourget i Paris.

Om årsagen til at Renault-Nissan Alliancen går så markant ind i et partnerskab omkring COP 21 siger CEO hos Renault-Nissan Alliancen Carlos Ghosn:

”Elbiler er en praktisk og billig transportform. Samtidig er elbilerne med til at reducere udslippet af CO2 og skadelige partikler – herunder Nox, der under kørslen er fuldstændig elemineret, til gavn for luftkvaliteten i vores byer. Sammen kan den offentlige og private sektor accelererer overgangen fra benzin og diesel til et samfund uden udledninger fra transportsektoren”, siger Carlos Ghosn som baggrund for partnerskabet.

COP 21
Elbilerne under COP 21 er Renault Zoe, Nissan Leaf og så den 7- personers Nissan e-NV 200. Bilerne vil køre 24/7 og bag rattet sidder henholdsvis 200 frivillige der er ansatte i Renault og så 200 professionelle chaufførere.

De 200 elbiler vil blive opladet på 90 opladestationer, der både lader ved normal hastighed, og kan lade så bilerne er fuldt opladet på en time, selv hvis de kommer ind og er tømt for energi.

I alt har Renault-Nissan Alliancen solgt 274.000 elektriske biler siden den første Renault Leaf kom til salg i slutningen af 2010.
 

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.