• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
19. februar 2014 - Volkswagen

Volkswagen Scirocco

Den nye Scirocco introduceres i Danmark til september.

Den nye Scirocco forventes introduceret i Danmark til september og vil også kunne bestilles som van. Den nye Scirocco forventes introduceret i Danmark til september og vil også kunne bestilles som van.

Volkswagen

Volkswagens populære sportscoupé Scirocco fylder 40 år i år og er i bedre form end nogensinde. Første generation af Scirocco blev præsenteret på Genéve Motor Show i 1974, og i år præsenterer Volkswagen – igen på Genéve Motor Show - en kosmetisk og teknisk opdateret Scirocco, der er skarpere i både udseende og køreoplevelse.

Scirocco er pakket ind i et kraftfuldt og sportsligt design med en karakteristisk silhouette, og er – som den første generation Scirocco – blevet et stilikon. Designet er derfor strammet forsigtigt op, og de kosmetiske ændringer er fokuseret omkring et nyt design for og bag på bilen. Den nye Scirocco kan blandt andet kendes på, at den ligesom Golf GTI nu har en kofanger med horisontale aerodynamiske sorte finner i hver side, der løber igennem og opdeler tågeforlygter og blinklys. Luftindtaget nede i frontkofangeren er blevet mere fremtrædende på Scirocco, idet rammen nu er lakeret i en karrosserimatchende farve, hvor den før var sort i hele kofangerens bredde.Scirocco er standardudstyret med bi-xenon-forlygter, der har et smalt konveks bånd af LED-lys løbende under xenon-lygtemodulet, hvilket fungerer som kørelys og samtidig giver frontdesignet et mere karakteristisk udseende.

Søg brugt Volkswagen Scirocco her på bilpriser.dk

Scirocco er også blevet skarpere at se på bagfra, hvor der er en ny bagklap med en mere markant linje placeret under bagruden og mellem baglygterne, der nu har en mere kantet form og er udstyret med C-formet LED-lys. Bagkofangerens udformning er også ændret og bærer nu et sort diffuserpanel, der får Scirocco at se ud som om, den står lavere og er fladere.

Interiøret i Scirocco er også blevet opdateret med en række nye detaljer, hvor nogle er inspireret af den originale Scirocco fra 1974. Det gælder eksempelvis det ekstra panel ovenpå instrumentbordet, der huser henholdsvis ladetryksmåler, stopur og olietemperaturmåler. Det tykke multifunktions-sportsrat med aluminiumsoptik er hentet fra Golf GTI og sammen med dybere instrumenture har interiørets sportslige appeal fået et løft. Sæderne er også blevet redesignet med nye materialer, farver og mønstre og fås nu blandt andet med et Greg-indtræk, der har Alcantara på siderne.

I motorrummet er der også en række nyheder at finde i Scirocco, da den hidtidige 160 hk stærke 1,4-liters TSI-motor er afløst af en ny 2-liters TSI-motor med 180 hk, der ikke kun er stærkere, den er også mere brændstoføkonomisk og kører ifølge EU-normen 16,6 km/l (160 hk 1,4 TSI: 15,2 km/l).  Har brændstofforbrug endnu højere prioritet, er den nye 150 hk stærke 2-liters TDI-dieselmotor et oplagt valg, da den kombinerer et overlegent drejningsmoment med et forbrug, der ifølge EU-normen ligger på 24,4 km/l (CO2: 107 g/km). Begge motorvarianter er udstyret med brændstofbesparende detaljer som start-stop-automatik og genindvinding af bremseenergi, og 6-trins manuel gearkasse er standard, mens 6-trins DSG-gear fås som option.
 
Den nye Scirocco forventes introduceret i Danmark til september og vil også kunne bestilles som van.

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.