• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
31. juli 2012 - FDM

Audi A3 – kompakt storhed (Video)

Den nye Audi A3 - en lækkerbisken af karat

Audi A3 - i ny forbedret version Audi A3 - i ny forbedret version

FDM

Den nye Audi A3 er forsigtig i sin visuelle fornyelse, men er en teknisk revolution. Helt nye motorer forhøjer køreglæden, og bedre materialer i kabinen giver luksusfølelse.

Man kan ikke beskylde Audi for at eksperimentere med udseendet. Den nye A3 falder fuldstændig ind i det autoriserede Audi-landskab, og det kan jo være en kvalitet i sig selv. Men dermed skjuler Audi, at der er tale om en af de største fornyelser i Audis – og hele Volkswagen-gruppens – nyere historie. Alt er nyt; undervogn, motorer, teknologi.

Sælg din brugte Audi på Bilpriser.dk
 
Lækkert design
Og for lige at gøre designet færdigt: Når man ser den nye, tredje generation A3 i virkeligheden, trænger det faktisk umærkeligt, men tydeligt igennem, at designet er nyt. Mere klart end på billeder ses de mere skarpslebne kanter, bl.a. hen over motorhjelmen, og bagtil giver designet i almindelighed og lygterne i særdeleshed en bred, lav og solid fremtoning.
 
Kabinen er præget af særdeles lækre materialer. Billedet viser topmodel.A3 – foreløbig kun som lidt upraktisk tredørs – er et markant skridt fremad og opad for Audi. Fornyelsen er særdeles mærkbar og gennemgribende. Og det er der en grund til. Den nye A3 er første model på Volkswagens helt nye arkitektur kaldet MQB, som vil brede sig til snesevis af modeller. Den næste bliver VW Golf 7.
 
Fornyelsen er til at føle på, når man sætter sig ind i kabinen. Materialerne er i særklasse flotte og lækre at røre ved – også lidt længere ud i krogene, end bilproducenterne normalt ofrer i denne størrelsesklasse.
 
Tag en ting som friskluftdyserne: Kromringene drejes og lukkes med et tillidsvækkende „klik”, som det formentlig har taget et hold ingeniører måneders arbejde at forfine.
 
Elegant klap-op-skærm er standard, dog „kun” 5,8 tommer og ikke som her 7 tommer. Luftdyserne har en meget lækker drejemekanisme.Også kabinedesignet, som Audi traditionelt – men nok lidt overdrevet – har fået ros for, er udviklet til det klart bedre med elegant udformning, f.eks. af betjeningspanelet til klimaanlægget. Pladsforholdene ved bagsædet har også gjort fremskridt – både når det gælder knæplads og loftshøjde.
 
Den nye A3 har samme længde som før, men akselafstanden er øget, og trods det større „fodaftryk” og mere standardudstyr er den ny model blevet op til 80 kg lettere end forgængeren. Midlerne er bl.a. motorhjelm og forskærme af aluminium, mere højstyrkestål og lettere motorer.

 

Andre forskelle 
Vægtreduktionen er ikke til at mærke direkte, men A3 er blevet et nøk mere skarp i køreegenskaberne, særligt styretøjet. Endnu mere mærkbart er forbedringen i komfort, både undervognens og den akustiske. Til det sidste bidrager en lyddæmpende forrude og mere støjsvage motorer.
 
Betjeningen af klimaanlægget har fået et flot design.Motorerne er alle helt nye, siger Audi, selv om slagvolumen og til dels ydelsen er som i den gamle model. Det er motorer i særklasse. Fremhæves skal især den mindste diesel. Den virker langt stærkere end dens påskrift om 105 hestekræfter, er meget smidig og i sjælden grad uden diesellyd. Samme ros gælder også de kraftigere versioner.
 
Unik er også den næstmindste benzinmotor. 1.4-maskinen med 140 hestekræfter er særdeles omdrejningsvillig, og man mærker ikke det nye system, der sætter halvdelen af cylindrene i tomgang for at spare brændstof. Den nye A3 kører minimum 15 procent længere på literen end den nuværende.
 
A3 er i Danmark pænt udstyret helt fra grundniveau – noget bedre end f.eks. i Tyskland. Hos os er 5,8 tommers klap-op-skærm, tozoners klimaanlæg og 16 tommer alufælge standard. En „businesspakke” til 5.000 kr. med bl.a. bluetooth, læderrat og sædevarme vil det være dumt ikke at tilvælge.
 
Bagagerummet rummer 365 liter. Det er 15 liter mere end før.Et hav af tekniske lækkerbidskener kan tilkøbes, både når det gælder køredynamik, komfort og sikkerhed. Men f.eks. kan en ny Audi stadig ikke bremse automatisk for fodgængere.
 
Priserne
Priserne på den nye A3 ligger på niveau med den nuværende models. Billigste version med 105 hk koster 289.000 kr.
 
Efter lanceringen af den tredørs til september følger en praktisk femdørs Sportsback i første halvdel af 2013 og – som noget nyt – en firedørs sedan i andet halvår 2013. Cabriolet og sportslig RS kommer også.
 

 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.