• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
12. maj 2011 - SEAT

SEAT opruster modellerne

Mere udstyr i Leon, Altea og Altea XL.

Seat Leon COPA har fået mere udstyr (foto: Seat) Seat Leon COPA har fået mere udstyr (foto: Seat)

SEAT

Med udstyrsmodellen COPA giver SEAT i Danmark nu sine kunder mulighed for at vælge en ekstra veludrustet spanier.


SEAT har fået godt fat i danskerne
Den iltre spanier har øget salget i Danmark markant med 45 procent flere solgte biler i første kvartal af 2011 i forhold til året før.

"SEAT har haft god medvind i Danmark over det seneste år og vi har gjort meget ud af at gøre danskerne opmærksomme på vores biler og deres unikke DNA med en god blanding af design fra Barcelona og tysk teknologi", siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen, direktør for SEAT i Danmark.
 
"Og nu vil vi gerne give endnu flere mulighed for at stifte bekendtskab med designet og kvaliteterne i vores biler. Så derfor sænkede vi først priserne med op til kr. 43.700, og nu lancerer vi så en række udstyrspakker til priser, der vil give vores kunder rigtig god værdi for pengene og mulighed for at få ekstra meget udstyr i deres nye SEAT."

Klimaanlæg, regnsensor og touch screen navigation
COPA udstyrspakkerne til SEAT Leon, Altea og Altea XL fås til to versioner – til Reference fås COPA pakken blandt andet med 2-zoners klimaanlæg, tågeforlygter, fartpilot og 16” letmetalfælge mens indholdet til Style med blandt andet omfatter DAB radio, regnsensor, parkeringssensor, Bluetooth og touchscreen navigation.

Udover de nye udstyrspakker og de lavere priser har SEAT oprustet med at udvide sit forhandlernet, styrke uddannelsen af medarbejderne, opgradere sine showrooms samt en række andre tiltag, der skal være med til at fastholde den øgede popularitet hos de danske bilkøbere.

SEAT har i dag 25 forhandlere i Danmark, men forventer at have en række yderligere forhandlere på plads i løbet af 2011.

Interesseret i privatleasing? Find aktuelle tilbud via leasingoversigten

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.