• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
8. november 2010 - Fiat

Barsk Fiat 500

Den nuttede Fiat 500 kommer nu i en maskulin udgave.

Fiat 500 Blackjack - skal lokke flere mænd til at køre Fiat 500. Fiat 500 Blackjack - skal lokke flere mænd til at køre Fiat 500.

Fiat
Barsk Fiat 500
Fiat 500 bliver ved med at "udkomme" i nye spændende versioner. Nu kommer den ellers ”åh-så-nuttede” bil i to nye, udpræget maskuline modeller, nemlig Fiat 500 Blackjack i en helt unik matsort lak med sorte fælge og rødt læderindtræk samt en helt ny udgave af Fiat 500C By Diesel med masser af rå detaljer, som gør bilen til alt andet end en klassisk tøsebil, oplyser Fiat Danmark.

65 procent af Fiat 500-ejerne er kvinder
Rigtig mange kvinder har kastet deres kærlighed på Fiat 500. Over 65 pct. af Fiat 500-ejere herhjemme er da også kvinder. Fremover vil billedet formentlig komme til at se lidt anderledes ud, nu hvor Fiat introducerer to nye meget maskuline versioner af det lille bilikon: Fiat 500 Blackjack og 500C By Diesel:
”Fiat 500 Blackjack og 500C By Diesel er gode eksempler på, at bare fordi man er lille, behøver man ikke være nuttet! Med de to nye modeller har vi virkelig fået to stærke, maskuline biler på banen, som uden tvivl vil gøre sig rigtig godt over for de af vores mandlige kunder, som ønsker en lille, smart bybil med et mere råt look,” siger Steffen Holm, pressechef i Fiat Group Automobiles Denmark A/S, der dog heller ikke vil afvise, at også nogle kvinder vil forelske sig i de to nye modeller:
”Mon ikke også der er en kvinde eller to, som vil synes, at Blackjack eller 500C By Diesel stilmæssigt matcher det, de går efter. Vi har hidtil fornemmet en efterspørgsel – både fra mænd og kvinder - på en lidt mere aggressiv Fiat 500-model i Danmark. Det råder vi så bod på nu med hele to nye udgaver,” siger Steffen Holm.

Sort lak, matsorte alufælge og rødt læderindtræk
Fiat 500 Blackjack er lakeret i en matsort lak, den har specialdesignede, matsorte 16” alufælge og håndtag og sidespejle i metallisk look, hvilket får bilen til at fremstå som alt andet end en nuttet bil. Indenfor i kabinen er der også arbejdet på at skabe et mere maskulint udtryk - det er lykkedes til fulde med rødt læderindtræk, læderrat med grå syninger og et instrumentbord med metaldetaljer, mener Fiat selv. Fiat 500 Blackjack introduceres i to forskellige versioner: En 1.2 med 69 hk og en 1.4 16V med 100 hk, sidstnævnte med specielle røde bremsekalibre og røde ringe på de matsorte alufælge. Begge versioner har tågeforlygter, splitbagsæde, tonede ruder, hækspoiler, klimaanlæg, Blue&Me m.m. Prisen er henholdsvis 193.990 kr. og 223.990 kr.

Modefirmaet Diesel har leget med Fiat 500

Den nye Fiat 500C By Diesel er bygget over en Fiat 500C Sport, men er, ligesom Blackjack, helt sin egen. Modegiganten Diesel har leget med detaljerne og har bl.a. specialdesignet fælgene, gearstangen, sæderne, spejlene og håndtagene, ligesom også instrumentbrættets udseende og bilens farve er udviklet specielt til Fiat 500C By Diesel. Desuden er bilen udstyret med særlige kromlister og frække gule bremsekalibre, der forstærker det rå udtryk. Fiat 500C By Diesel kommer i en 1.4 16V version med 100 hk. Den koster 269.990 kr. inkl. metallak.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.