• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
7. november 2010 - Peugeot

Elektrisk Peugeot-drøm

Peugeots designere har leget med ideen om en elektrisk roadster.

Den elektriske koncept-roadster Peugeot EX1. Batman ville elske den. Den elektriske koncept-roadster Peugeot EX1. Batman ville elske den.

Peugeot
Elektrisk Peugeot-drøm
Atmosfæren i Peugeots designstudier har altid været kendetegnet af innovation og kreativitet og en gang i mellem sker det, at de mest vovede og spændende ideer faktisk smelter sammen og bliver virkeliggjort i form af en ekstrem drømmebil.
Lysten til at fejre 200 års jubilæet med præsentationen af en helt unik model blev hurtigt forenet med en anden ambition: At vise de enorme muligheder, der ligger i at bruge el-teknologien til at skabe helt nye køreoplevelser.
Ingeniører og designere har begravet sig i mærkets historie for at finde de mest radikale teknologiske løsninger til at skabe en futurisk bil med unikke køreegenskaber, der samtidig lever op til Peugeots miljømæssige krav. Den originale opbygning er inspireret af tidligere karismatiske konceptbiler som Asphalte og 20Cup.

Effektivt design og opbygning
EX1 er en to-sæders roadster. Designet er i tråd med Peugeots nye stilkoder med en flydende og stilren profil. EX1 er dog langt fra at være en traditionel roadster. Dens karosseri er formet som en vanddråbe med en smal bagende, hvor hjulene er placeret tæt på hinanden.
Med basis i erfaringerne fra konceptbilerne Asphalte (1996) og de to 20Cup-modeller (2005) har man reduceret kabinen for at opnå den optimale vægtfordeling og sikre, at der ikke er unødig vægt i overhængene.

Baghjulsophænget er en enkelt svingarm med central støddæmper
Undervognen indeholder en række forskellige teknologiske løsninger, der giver et vejgreb på højt niveau. Forhjulsophænget er et double wishbone ophæng, mens baghjulsophænget består af en single svingarm, som er forbundet til en centralt monteret støddæmper.
Karosseriet er produceret i kulstof/honeycomb komposit for at optimere vægt og stivhed. Bilen er 0,90 m høj med en bredde på 1,77 m, hvilket både bidrager til et lavt tyngdepunkt og øget aerodynamik.

En elektrisk drømmebil, der er designet til at slå rekorder
EX1 er udstyret med to elmotorer: En på hver aksel, der hver har en ydelse på 170 hk, hvilket giver en samlet ydelse på 340 hk og et konstant maksimalt drejningsmoment på 240 Nm for og bag.
Føreren styrer bilen - ikke ved hjælp af et traditionelt rat - men via kontrollere som i cockpittet på et fly eller et videospil.
EX1 har karakteristika, der ikke blot giver den præstationer til at forlade byen, hvor elbiler sædvanligvis slår deres folder, men også til at udfordre fartrekorder.
Dens lette struktur, vægtfordelingen og aerodynamikken samt drejningsmomentet, lithium-ion batteriet og ydelsen fra de to elmotorer er alle faktorer, der giver den en lynhurtig acceleration, som giver en kraft på mere end 1 G. Den har en acceleration 0 -100 km/t på 3,58 sekunder og 0 - max hastighed på 6,6 sekunder.
EX1 har allerede sat flere internationale rekorder for eldrevne køretøjer (godkendt af the International Automobile Federation).
Manden bag rattet i EX1 og rekorderne har været Nicolas Vanier, den berømte franske eventyrer og filmskaber.
Resten af året vil verdens største bilmarked, Kina, danne ramme for jagten på endnu flere rekordforsøg.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.