• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
17. april 2010 - Audi

Das Über-Audi

Audi A8 Lang er 5,27 m lang og har en V12-motor på 500 hk.

Das Über-Audi, Audi A8 Lang, disker op med enhver tænkelig luksus. Das Über-Audi, Audi A8 Lang, disker op med enhver tænkelig luksus.

Audi
Das Über-Audi
Med en længde på 5,27 meter og en V12-motorpå 500 hk kan Audi A8 Lang næppe kaldes andet end "das Über-Audi". Den ny A8 er en koncentreret hightech-pakke, som understreger Audis førende teknik og dermed sloganet Vorsprung durch Technik. Og nu introducerer Audi topversionen af koncernens flagskib. A8 L W12 quattro med lang akselafstand og 12-cylindret motor sætter nye standarder for luksus, dynamik og effektivitet i bilproducenternes superliga. Audi A8 L lanceres med en 12-cylindret motor, men sidst på året vil den kunne fås med alle de motorer, der aktuelt fås til A8.

Audi A8 L er større end konkurrenterne
Med en længde på 5.267 mm er den nye Audi A8 L 130 mm længere end den almindelige A8. Akselafstanden er også vokset med 130 mm, så den nu er 3.122 mm. Bredden er uændret 1.949 mm, og højden er øget med 2 mm  til 1.462 mm. Den nye topmodel fra Audi er både længere og bredere end de vigtigste konkurrenter med lang akselafstand.
A8 L har aluminiumskarrosseri efter Audi Space Frame-princippet (ASF), og den vejer derfor ca. 40 % mindre, end hvis karrosseriet var fremstillet af stål.
Highend-teknologierne til A8-modellerne omfatter ekstraudstyr som LED-forlygter (standard på A8 L W12 quattro), hvor alle lygtefunktioner fungerer med lysdioder.

Diskrete visuelle signaler skal adskille 4x4-modellen fra de andre
Diskrete, visuelle detaljer adskiller A8 L W12 quattro fra de øvrige A8-modeller. Singleframe-kølergrillen med integreret gitterstruktur er udført i sort højglanslakering, og den har særlige, vandrette kromlameller. Desuden er den udstyret med nydesignede kromindlæg i luftindtagene og forkromede sidespejlkapper. Der er placeret W12-emblemer på singleframe-kølergrillen og bag på bilen. Udstødningssystemet omfatter to trapezformede afgangsrør, som er flot integreret i den bageste stødfanger.

To bagsæder kan indstilles individuelt
Hele denne models ekstra længde kommer bagsædepassagererne til gode. Bagdørene er længere, så indstigningen er endnu mere komfortabel, og pladsforholdene ved bagsæderne kan kun beskrives som overdådige. Bagsædepassagerernes komfort kan endda optimeres endnu mere ved at bestille bilen med to separate, elektrisk indstillelige bagsæder. Sæderne kan opvarmes og ventileres, og de kan indstilles på mange forskellige måder. Det forreste passagersæde kan også flyttes frem - betjent fra bagsædet  - hvis der er brug for ekstra plads ved bagsædet.
Endnu en mulighed i Audi A8 med lang akselafstand er det indstillelige bagsæde. Passageren i sædet bag forsædepassageren kan blive masseret af ti små luftpuder, og vedkommende kan vælge mellem fire programmer med en fjernbetjening. Fødderne hviler på en eljusterbar støtte nederst ved det forreste passagersædes ryglæn. Varme, ventilation og luksushovedstøtte er også integreret i det indstillelige sæde. Et sammenklappeligt bord, ekstra træ- og læderdekor, køleboks og et rear seat entertainment-system med to 10,2"-skærme er blandt det udstyr, som kan gøre køreturen afslappet eller give mulighed for at arbejde koncentreret i den mobile lounge.

Den håndværksmæssige kvalitet er førsteklasses
Også den håndværksmæssige kvalitet i A8 L er ganske enkelt førsteklasses - fra den dæmpede ambientebelysning til de nøjagtigt monterede kontakter med præcis betjening.
W12 6.3 FSI-motoren har en ydelse på 500 hk (368 kW) og et drejningsmoment på 625 Nm ved 3.250 omdr./min. Det gør bilen i stand til at accelerere fra 0-100 km/h  på kun 4,9 sek
Ved blandet kørsel kører den takket være Audis modulopbyggede effektivitetsplatform hele 8,3 km/l, hvilket er en forbedring på 12% i forhold til den foregående model.
Adaptive air suspension med reguleret støddæmpning er standardudstyr, og det er integreret i køredynamiksystemet Audi drive select. Med det system kan føreren vælge mellem fire forskellige opsætninger af motoren, den 8-trins tiptronic-gearkasse, servotronic-servostyringen, sportsdifferentialet (ekstraudstyr) og sikkerhedssystemet Audi pre sence basic.

Særlige alufælge til 4x4-modellen

A8 L W12 quattro har 19" aluminiumsfælge i 15-eget design, som kun fås til denne model.
A8 kan leveres med MMI Navigation plus (ekstraudstyr), som har en stor harddisk og betjenes fra det berøringsfølsomme betjeningspanel MMI touch. Føreren indlæser ganske enkelt en navigationsdestination eller et telefonnummer ved at skrive bogstaverne eller tallene på panelet med en finger. Takket være akustisk feedback kan det gøres uden at fjerne opmærksomheden fra vejen.

Vejens topografi vurderes på forhånd
Navigationssystemet arbejder sammen med assistent- og sikkerhedssystemerne på en innovativ måde. Systemet registrerer vejens topografi på forhånd, og de data stilles til rådighed for styreenhederne til den automatiske gearkasse, forlygterne og adaptive cruise control med Stop & Go-funktion. Takket være disse forhåndsoplysninger kan disse systemer registrere komplekse scenarier og hjælpe føreren i god tid.
Natsynsassistenten identificerer personer på vejen foran bilen ved hjælp af et termisk kamera. Hvis systemet opfatter situationen som potentielt farlig, vises billedet af personen på vejen med rød farve, og desuden lyder et advarselssignal. 
Sikkerhedssystemet Audi pre sense er også tæt forbundet med assistentsystemerne. Systemet tager automatisk forskellige sikkerhedsforanstaltninger for at minimere konsekvenserne, hvis bilen kører op i den forankørende bil.

Bang & Olufsen-system med 19 højttalere

På multimedieområdet kan Audi blandt andet tilbyde et avanceret Bang & Olufsen-soundsystem med en effekt på over 1.400 watt og 19 højttalere og et rear seat entertainment-system. Rear seat entertainment-systemet har et MMI-betjeningspanel på konsollen mellem bagsæderne, og det giver adgang til alle infotainment-funktionerne i den store luksussedan.
De nye onlineservices, som er udarbejdet i samarbejde med Google, anvender bilens telefon til at indsamle nyheder og aktuelle informationer om vejret eller interessante steder (POI) fra internettet.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.