• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
28. januar 2010 - Volvo

Ny effektiv Volvo-motor

Volvo har skabt ny 4-cylindret 2-liters motor med 203 hk.

Den ny Volvo 2.0 GTDi-motor yder 203 hk og har et moment på 300 Nm. Den ny Volvo 2.0 GTDi-motor yder 203 hk og har et moment på 300 Nm.

Volvo / Bilpriser.dk
Ny Volvo-motor
Volvo kommer nu med en helt ny 2-liters motor med 203 hk og et moment på hele 300 Nm i et bånd mellem 1.750 og 4.000 o/m.
Benzinmotoren med den misvisende betegnelse GTDi er dog ikke specielt økonomisk. I en V70 med seks manuelle gear går den kun 12,4 km på literen. 0-100 km i timen sker på 8,3 sekunder.

Avanceret teknik giver masser af bundtræk og omdrejningsvillighed
Er man kommende ejer af en S80, en V70 eller en XC60 med den ny motor - kan man glæde sig over masser af bundtræk og omdrejningsvillighed.
Motoren, der er på 1.999 ccm, har en forholdsvis stor boring på 87,5 mm og en ret kort slaglængde på 83,1 mm. Kompressionen er 10:1, og den nyudviklede andengenerationsturbo, de fire variable ventiler og de syv indsprøjtningshuller per cylinder skal nok sørge at fylde cylindrene godt op. Faktisk sker det så effektivt, at der er masser af kræfter allerede lige efter start og ved lave omdrejninger, eksempelvist ved bykørsel, lover Volvo.
Motoren lever op til Euro 5-kravene og må således køre i alle tyske storbyer. Modeller med den ny motorer vil blive sendt på markedet i Sydøstasien, Holland, Kina og Japan først, da de lande giver "skattelettelser" til motorer under 2 liter.


BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.