• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
18. januar 2010 - Peugeot

Peugeot-elbil til Danmark

Elbilen Peugeot iOn kommer til efteråret, erfarer Bilpriser.dk.

Peugeot iOn - en Mitsubishi iMiev i forklædning - kommer til landet i år. Peugeot iOn - en Mitsubishi iMiev i forklædning - kommer til landet i år.

Peugeot / Bilpriser.dk
Elbil fra Peugeot
Elbilen iOn fra Peugeot kommer til Danmark i år, oplyser importøren til Bilpriser.dk. Det sker i forbindelse med at Peugeot tager et offensivt skridt på el-bils området, nemlig en samarbejdsaftale med de europæiske selskaber Veolia og Greenwheels. Samarbejdet skal fremme udviklingen af el-biler og innovative mobilitetsservices.
Der er samtidig indgået partnerskab med det europæiske projekt EVA (Electric Vehicles  for  Advanced Cities), som er et konsortium bestående af 23 europæiske byer, bilproducenter og el-leverandører samt flere forskningsinstitutter.

2.000 kunder har bestilt en iOn
Peugeot, som er det mest solgte franske mærke på verdensplan i 2009, har tidligere vist sit potentiale som en seriøs spiller på el-bils markedet og til dato har mere end 2.000 kunder allerede bestilt en Peugeot i0n. i0n er Peugeots nye el-bil, der kommer på markedet til oktober 2010. Og den kommer som nævnt også til Danmark. Tidspunkt og priser er det endnu for tidligt at sige noget om.

Peugeot forventer en ebil-markedsandel på 1,5-3,0 pct. i 2015
Disse samarbejdsaftaler viser Peugeots målsætninger om at være et skridt foran med innovative mobilitetsløsninger og erobre en betydelig andel af el-bils markedet. Peugeot forventer, at el-bils markedet afhængigt af forskellige omstændigheder vil ligge på 1,5 – 3 % i 2015.

Skal levere biler til delebilordning
Samarbejdsaftalerne, som er underskrevet af Peugeots generaldirektør, Jean Marc Gales, er indgået med vigtige partnere: Veolia gruppen fra Frankrig, Greenwheels fra Holland og EVA projektet.  Disse partnere opererer på forskellige markeder, hvor de viser el-bilens mange muligheder og dens tilpasningsevne til forskellige brugerprofiler.
Aftalen med Veolia er et strategisk partnerskab, der omhandler:
-    Levering af Peugeot i0n  til delebilsordningen Autolib
-    Forskning i optimering af opladning af el-biler
Cyrille du Peloux, director for VEOLIA Transport, fortæller om aftalen:
"Vores samarbejde med Peugeot vil styrke vores mulighed for at komme med et innovativt og konkurrencedygtigt tilbud til det store Autolib projekt. Dette projekt er en del af Veolias strategiske ambitioner vedrørende el-biler og bæredygtige transportløsninger".
Peugeots aftale med Greenwheels i forbindelse med deltagelsen i EVA projektet bygger videre på det gode forhold mellem Greenwheels og Peugeot, som betyder, at Peugeot allerede har leveret mere end 1.000 biler til det hollandske selskab.
Udviklingen af den elektriske mobilitet og de udfordringer, der er forbundet med at levere innovative mobilitetsløsninger har ansporet Greenwheels til at søge Peugeots ekspertise på området og bestille Peugeot el-biler til sin delebilsordning. I første omgang skal flere hundrede Peugeot i0n rulle ud på de hollandske veje og senere følger Tyskland og Storbritannien trop.

Peugeot vil levere alle slags køretøjer
Kampagnemanager for Greenwheels, Gijs Van Lookeren, siger:
”Peugeot og Greenwheels har i dag underskrevet en hensigtserklæring, som vil garantere os levering af el-biler, inklusiv Peugeot i0n . De to virksomheder samarbejder desuden i EVA konsortiet, som pt. indbefatter 23 europæiske byer. Greenwheels mobilitetssystem integrerer delebilsordning og offentlig transport i unik mobilitetsløsning og vi mener, at Peugeot i0n passer særdeles godt ind i denne løsning”
”Med disse forskellige samarbejdsaftaler og vores intensivering overfor BtB kunderne de næste par måneder, har Peugeot taget et væsentligt skridt på det voksende el-bils marked. Peugeot er en global spiller på hele transportmarkedet med et komplet modelprogram af personbiler, varebiler, scootere, cykler og mobilitetsservice”, fastslår Jean Marc Gales.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.