• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
12. januar 2010 - Volkswagen

Hybrid-coupé fra VW

Volkswagen lancerer koncept-hybrid i Detroit: En lynhurtig coupé.

New Compact Coupé - et hybrid-studie fra Volksawagen. New Compact Coupé - et hybrid-studie fra Volksawagen.

VW
New Compact Coupé
Et helt nyudviklet studie fra Volkswagen er netop blevet vist på biludstillingen i Detroit. Der er tale om en kompakt coupé med tophastighed på 227 km/h, en CO2-udledning på blot 98 g/km og en acceleration fra 0-100 km/h på 8,6 sekunder.
Volkswagen står foran et af de travleste år til dato, hvor man har planlagt flere modelintroduktioner end hidtil set i mærkets historie. Den første på Volkswagens liste over nyheder for 2010 er en helt nyudviklet coupé med hybridmotor - ekstrem hurtig og samtidig sparsommelig. På én og samme tid sportslig og med et skarpt design og dog påfaldende
elegant, positionerer Volkswagens nye coupé sig mellem Scirocco og Passat CC. Navnet er New Compact Coupe.

På trods af hurtigheden kører coupeen 23,8 km/l
New Compact Coupe har et gennemsnitligt forbrug på 23, 8 km/l og udleder blot 98 g CO2 pr. kørt km. Med en tophastighed på 227 km/h og en tid på 0-100 km/h- disciplinen på 8, 6 sekunder , demonstrerer Volkswagen, hvordan man på intelligent vis udnytter de eksisterende teknologier: med en hightec-alliance mellem en sparsommelig TSI-motor (benzinmotor med 150 hk), en elektrisk motor (med 27 hk) og et 7-trins DSG-gear har Volkswagen skabt en helt ny hybridbil.

Stilfuldt millimeterarbejde, da dimensionerne skulle fastlægges
New Compact Coupe er 4,54 meter lang og 1,78 meter bred. Dynamikken i designet skabes bl.a. i samspillet mellem bilens lave højde (1,41 meter) og det relativt bredde karosseri. Ligeledes bidrager akselafstanden på 2,65 meter og den bredde sporvidde til det sportslige ydre: fortil 1,53 meter og 1,54 meter bagtil.
Denne nye konceptbil understreger, at Volkswagen med fremtidens hybrid-teknologi satser målrettet mod at forene sparsommelighed og miljøhensyn på den ene side med værdierne sportslighed og køreglæde på den anden. Allerede indenfor det næste halve år planlægger Volkswagen at introducere den første hybridbil på markedet - en SUV med permanent firehjulstræk. Indtil da viser Volkswagen med "New Compact Coupe", hvordan man både optisk og teknisk forestiller sig en forhjulstrukket hybridbil i kompaktklassen.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.