• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
10. december 2009 - Peugeot

Julegave fra Peugeot

Køber man en Peugeot 107 Red Label nu, sparer man 15.500 kr.

Peugeot 107 Red Label kan fås med julerabat, der er 15.500 kr. værd. Peugeot 107 Red Label kan fås med julerabat, der er 15.500 kr. værd.

Peugeot / Bilpriser.dk
Rabat og benzinkort
Peugeot tager forskud på julens glæder og har sat prisen på topmodellen i 107-programmet ned med hele 10.500 kr. Det betyder, at det nu er muligt at købe en 107 Red Label til 99.990 kr. og som en ekstra julegave følger der et benzinkort til 10.000 km med i handlen. Hvis man kan få 107'eren til at køre 20 km på literen, og koster benzinen 10 kr. pr. liter, så har det en værdi af 5.000 kr. ekstra, så samlet er der en besparelse på 15.500 kr, kan Bilpriser.dk konstatere. Ikke ringe i disse sparetider.

En rap bybil i et ungt og charmerende design

Peugeot 107 er en lille rap bybil, der snor sig livligt ind og ud alle vegne. Den har et ungt og chamerende design, og selvom den er ultrakompakt med en venderadius på kun 9,46 m, så er den gennemtænkt med smarte opbevaringsrum og et brugervenligt instrumentpanel. Bag det smarte ydre gemmer der sig en forstærket kabine med 6 airbags og andet vigtigt sikkerhedsudstyr som ESP, nakkestøtter og pyrotekniske sikkerhedsseler med kraftbegrænsere.

Bilen skal indregistreres senest lillejuleaften

Listen over standard komfortudstyr i 107 Red Label indbefatter bl.a.: El-ruder for, fjernbetjent centrallås, læderrat, splitbagsæde og Isofix beslag.
Juletilbuddet på 107 Red Label gælder så længe lager haves og man skal have købt og indregistreret bilen inden den 23. december 2009.

De første mange km i det ny år er gratis
Som en ekstra julegave følger der et benzinkort på 10.000 km fra OK med i købet, og eftersom Peugeot 107 kører op til 22,2 km på literen, vil man kunne køre langt ind i det nye år uden at skulle tænke på omkostninger til benzin. Samtidig kan man glæde sig over, at 107 Red Label er én af Peugeots Blue Lion-modeller. Den har et CO2-udslip på kun 106 g/km, så julen kan fejres hos familie og venner både nær og fjern med god samvittighed overfor miljøet.


BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.