• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
3. august 2009 - Tivoli

Ferrari på Plænen

På søndag kan man beundre Ferrari'er på Plænen i Tivoli.

På søndag den 9. august er der Ferrari'er på Plænen i Tivoli. På søndag den 9. august er der Ferrari'er på Plænen i Tivoli.

Tivoli
Berømt bil på Plænen                                        
Der er biler man ikke ser, så er der biler man bemærker, og så er der biler man stopper op for at beundre. I den sidstnævnte kategori befinder verdens mest berømte bilmærke Ferrari sig.
Knap 50 eksemplarer af den ædle italiener med den stejlende Ferrari hest på kølerhjelmen har meldt deres ankomst på Plænen i Tivoli søndag den 9. august 2009.

En bil med attitude

Ferrari er en bil med attitude, og det har den været siden Enzo Ferrari i 1947 byggede den første Ferrari med drømmen om at lave verdens bedste racerbil. Historien har vist, at han med sit sublime tæft for håndværk ramte plet mht. design, rå motorkraft og køreegenskaber. 

Ankomst i Tivoli kl. 11:30

I dag er Ferrarier kendt som fuldblodsracere af højeste karat, og det er ikke mindst sejrene
på verdens motorsportsarenaer, der ligger til grund for ryet som verdens bedste sports –og racerbil. Der bliver i Tivoli lejlighed til at måbe, drømme og beundre de legendariske Ferrarier, der gennem 6 årtier har sat motorhjerter i brand. De 50 røde Ferrarier kører i kortege til Hovedindgangen i Tivoli med ankomst kl. 11:30, hvor der er oplagte fotomuligheder.

Få en snak med Ferrari-ejerne

På Plænen kan bl.a. drengeværelse-plakat-ikonerne Testaraossa, F40 og Enzo opleves.
Gæsterne kommer helt tæt på en Ferrari, så man ikke får oplevelsen af, at der er tale om en kunstudstilling, hvor man skal holde sig 5 meter fra værkerne. Det bliver mulighed for at snakke med de passionerede Ferrariejere, men læg ekstra tid til for når de først kommer i gang, er de ikke til at stoppe…

Kl. 12.00, 13.00 og 14.00 vil der være underholdende indslag, hvor en konferencier underholder om flere af de udvalgte biler. Kl. 17.00 forlader bilerne Tivoli i samlet flok. 

Fakta:
•     Ferrari har vundet 209 Formel 1 sejre,
•    30 verdensmesterskaber i Formel 1
•    Ferrari er regerende verdensmestre for konstruktører
•    9 generelle sejre på Le Mans
•    Flere end 20 verdensmesterskaber i GT –og sportsprototyperace.
•    I 2007 blev Ferrari kåret til Europas bedste arbejdsplads
•    2008 bød på det største overskud i firmaets historie
•    Ferrari producerede i 2008 blot 6.500 biler (Der laves 350.000 Fiat Punto er årligt)
•    Intet andet bilmærke kan fremvise et CV, som matcher dette


BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.