• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
15. juli 2009 - De Danske Bilimportører

Bilsalget faldt mindre i juni

Der begynder at vise sig små tegn på bedring i personbilssalget

Suzuki Alto er i juni 2009 den bedst sælgende bil i Danmark Suzuki Alto er i juni 2009 den bedst sælgende bil i Danmark

De Danske Bilimportører
Bilsalget faldt fortsat i juni
Registreringstallene viser et fald i personbilsalget i juni måned på 35 procent, mens salget af varebiler måtte notere en tilbagegang på 64 procent, sammenlignet med samme måned sidste år.

Bilsalget faldt i juni måned sammenlignet med juni 2008, og bilsalget har i 12 måneder i træk været under niveauet for de tilsvarende måneder året før, men faldet synes nu stabiliseret.

Lys for enden af tunnelen

"Et fald på 35 procent er naturligvis er under normale forhold ikke behagelig læsning, men det er væsentligt mindre end, hvad vi har set i de foregående måneder. Der er formentlig mange, der har set tiden an og udskudt købet af ny bil siden krisen startede, som køber nu. Samtidig kan vi se, at der i første halvår af 2009 blev solgt 53.488 biler. Det er en tilbagegang i forhold til sidste år, men historisk har der altid være betydelige udsving i bilmarkedet og set i det lys, så er vi trods alt ikke alt for langt under normalniveauet. De generelle økonomiske forhold taget i betragtning er det ganske positivt, og selvom der fortsat ikke er tvivl om, at bilbranchen står i en svær og alvorlig situation, så begynder det at se ud som om, der er lys for enden af tunnelen”, udtaler Tejs Laustsen Jensen, chefkonsulent hos De Danske Bilimportører

Varebilsalget faldt 63 procent
Varebilssalget havde i juni et fald samme lave niveau, som det der er set i den øvrige del af 2009. I juni blev der kun indregistreret 1.211 nye varebiler, hvilket var et fald på 64 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

”I modsætning til på personbilsområdet, oplever vi ingen bedring når der gælder varebiler. Markedet er fortsat underdrejet fordi private, til trods for afgiftsfordelene, siden 2007 har mistet interessen for varebiler og fordi virksomhederne ikke investerer i øjeblikket. Det er en hård cocktail, der desværre giver et af de dårligste varebilssalg i mange år.”, udtaler Tejs Laustsen Jensen.

Lastbiler falder også
Lastbilregistreringerne er ligesom varebilerne hårdt ramt af krisen, der på grund af de lange leveringstider for lastbiler først kan ses med nogen forsinkelse.. I juni blev der indregistreret 281 nye lastbiler mod 593 i juni sidste år, svarende til et fald på 53 procent. ”Ganske som forudset er registreringstallene for lastbiler lave, da de biler der bliver registreret nu, i høj grad var dem der blev bestilt for et halvt år siden, hvor krisen rasede for fuld styrke,” siger Tejs Laustsen Jensen.
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.