• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
10. juni 2009 - Ingeniøren

Fiat 500 på strøm

Elbil Danmarks A/S vil ombygge tre Fiat-modeller til elbiler

Fiat 500 er en af de biler, der skal køre rundt med elmotor. Fiat 500 er en af de biler, der skal køre rundt med elmotor.

Ingeniøren / Bilpriser.dk
Fiat-biler med strøm på
Ny bil i gamle klæder. Sådan lyder opskriften på Fiats nye elbiler, som er på vej til Danmark. Elbilerne starter nemlig deres liv som helt almindelige Fiat'er med benzin- eller dieselmotor, skriver Ingeniøren.dk.
Bilerne bliver derefter transporteret til en anden fabrik, som udskifter motoren med en elmotor. Efterspørgslen på elbiler er nemlig så lille, at det ikke kan betale sig for Fiat-fabrikken at have en særskilt produktion.

Elbiler skal være genkendelige
Det kan virke som dobbeltarbejde, men ifølge Hans Engel Eichen, der er adm. direktør for det nystartede elbilfirma Elbil Danmark A/S, skal elbilerne være genkendelige for at blive udbredt i Danmark, hvor elbiler er særligt interessante på grund af deres afgiftsfritagelse.

Gennemtestet teknologi
"Det nye ved denne elbil er, at det er en kendt bil. Den er ikke udviklet fra bunden. Teknologien er gennemtestet. Hvis vi skal have elbiler på det danske marked, så skal det være rigtige biler," siger han til Ingeniøren.dk.

Begynder med tre små modeller
Fiat 500, Fiat Fiorino Van og personvognsudgaven Qubo er de første tre modeller, der bliver genfødt som elbiler.
"Folk vil synes, at det er hyggeligt med de gamle typer, som for eksempel Fiat 500," spår Hans Engel Eichen. Kommuner og virksomheder, der ønsker en grøn profil, er de kunder, som Elbil Danmark A/S først vil satse på.
"Kommuner har ofte et mønster, hvor bilerne kører små ture for eksempel i hjemmeplejen. Derfor vil der være gode muligheder for at lade op løbende og skaffe opladningsfaciliteter," vurderer Hans Engel Eichen.
Desuden gør det ikke så meget, at bilen ikke kan køre over 100 kilometer i timen, som er tophastigheden for alle tre modeller.

Fiat 500 elbilen kan køre 100 kilometer på en opladning, mens de to andre kan klare 145 kilometer.

Priserne nævner Ingeniøren.dk ikke noget om.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.