• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
11. april 2009 - Suzuki

Vil bide skeer med de små

Suzuki Alto går med lave priser direkte i kødet på C1-Aygo-107-trioen

Suzuki Alto er billigere og mere økonomisk end den stærke trio. Suzuki Alto er billigere og mere økonomisk end den stærke trio.

Suzuki
Alto vil bide skeer med den stærke trio
Suzuki Alto vil med priser fra 98.990 kr. og månedlige afdrag på 998 kr. nu til at bide skeer med den stærke mini-trio Citroën c1, Toyota Aygo og Peugeot 107.
Suzuki Alto er tilbage i storform med fuld sikkerhedspakke i alle versioner og med lavere benzinforbrug, mere udstyr og højere komfort, end det hidtil er set i denne klasse

Lanceres sidste weekend i april

Efter nogle års pause er Suzuki Alto tilbage i Danmark, hvor den lander hos forhandlerne sidste weekend i april. Formen er skarpere end nogensinde. Den slår konkurrenterne med 22,7 km/l, 103 gram CO2/km samt seks airbags og ESP på alle modeller. Samtidig skal den vise en ny vej frem i klassen for små biler: Højere komfort til de længere ture med mere udstyr, mindre støj og bedre plads på forsæderne.

Femte generation Alto

Mange husker Suzuki Alto, der fra 1996 til 2005 var en af de bedst sælgende minibiler i Danmark. Nu er Suzuki på vej med den helt nyudviklede femte generation af modellen, som skabte og definerede miniklassen i Japan helt tilbage i 1979.
Den ny Alto havde verdenspremiere på efterårets biludstilling i Paris, og nu introduceres den hos de danske forhandlere i weekenden den 25. og 26. april, hvor Suzuki vil præsentere, hvilke faciliteter en moderne mini kan rumme inden for en totallængde på kun 3,5 meter.

Voksende marked for minibiler
Markedet for biler i denne størrelse vokser kraftigt på grund af tidens fokus på økonomi, miljø og CO2-udslip, og derfor skal denne type bil opfylde stadig flere bilisters daglige transportbehov. Af disse grunde har målet for Suzuki været at udvikle en ny mini, der både er den mest økonomiske og mest komfortable bil i klassen.
 
Komfort i fokus
Tidligt i udviklingsforløbet valgte Suzuki at prioritere pladsen til føreren og forsæde-passageren. Sæderne er store, og der er gjort plads til de lange ben, så man kan finde en behagelig siddestilling. Med til komforten hører også et lavere støjniveau, som ikke mindst skyldes en cw-værdi på kun 0,30, hvilket er lavt for en bil i denne klasse.
I kabinen er der gjort lidt ekstra ud af kvalitets-indtrykket. Der er ingen nøgne metalflader, og komfortudstyr som el-drevne sideruder og fjernbetjent centrallås er selvfølgeligheder i enhver Alto.
”Suzuki har haft som mål at tilbyde mere komfort, end man normalt ser i denne klasse. Det mål mener vi er nået, hvis vi skal dømme efter reaktionerne på de første testkørsler i Europa,” siger marketingchef John Mogensen fra Suzuki Bilimport Danmark.

Bedste benzinøkonomi
Suzuki Alto kører ifølge EU-normen 22,7 km/l, og det er det laveste forbrug i klassen. Den gode benzinøkonomi er bl.a opnået gennem lav vægt. Den tre-cylindrede motor med 68 hk er kompakt og meget let. Med høj kompression og lille indre friktion er det en meget effektiv motor, der udnytter brændstoffet godt. Det nøjsomme forbrug er også en belønning til miljøet, for Alto har klassens laveste udslip af CO2: 103 gram pr. km, og det udløser en halvårlig grøn ejerafgift på kun 260 kr.

Fuld sikkerhed

Til det danske marked har Suzuki valgt at tilbyde fuld sikkerhed, uanset hvilken Alto-version man vælger. Det betyder seks airbags og udskridningskontrollen ESP i alle udgaver. Det betyder også, at Alto hæver sikkerhedsstandarden i klassen, hvor kombinationen af både ESP og seks airbags ikke er en selvfølge i de billigste versioner.
5 døre er heller ingen selvfølge i miniklassen, men Alto er født med to praktiske bagdøre og en gedigen bagklap. På bagsæderne er der i øvrigt ISOFIX-beslag til to barnestole.

Lidt mere bil for pengene
Suzukis ambition med den nye Alto er at tilbyde lidt mere bil end andre små biler. Og det er ikke kun udstyr og økonomi, man får mere af i en Alto. Den er faktisk også større end de konkurrenter, der hidtil har været de bedst sælgende i klassen. Og samtidig tilbydes den til priser, der også er lidt skarpere end klassekammeraternes.
Den billigste Alto koster nemlig 98.990 kroner, og for disse penge får man GL-versionen med seks airbags, ESP, el-drevne forruder, fjernbetjent centrallås og fem døre. Denne pakke kan ingen af konkurrenterne matche. GLS-versionen koster 109.990 kr. og indeholder desuden lakerede sidespejle og dørhåndtag samt omdrejningstæller, splitbagsæde, højdejusterbart førersæde og cd-radio.

Gode tilbud på finansiering og forsikring
Alle Danmarks Suzuki-forhandlere holder åbent hus i introduktionsweekenden den 25. og 26. april. Ud over en prøvetur i den nye Alto vil de besøgende kunne få en snak om tilbudene i den introduktionskampagne, der løber frem til den 30. juni.
Frem til denne dato er det muligt at få finansieret købet af en Alto 1,0 GL for 998 kr. om måneden, og er man over 25 år, vil hele første års forsikring kunne fås for 3.995 kr.

 

Udstyr og priser

 

Model

Udstyr

Pris, ekskl. levering

Alto 1,0 GL

  • ABS med EBD
  • ESP anti-udskridning og hjulspinds-kontrol
  • Bremseassistent
  • 6 airbags
  • Selealarm ved førersæde
  • Fjernbetjent centrallås
  • El-ruder for
  • Servostyring
  • Højdejusterbart rat
  • 2 x ISOFIX med topstrop

98.990 kr.

Alto 1,0 GLS

Som GL-modellen plus:

  • Højdejusterbart førersæde
  • Splitbagsæde (50/50)
  • CD-radio og seks højttalere
  • Indfarvede sidespejle og dørhåndtag
  • Omdrejningstæller

109.990 kr.

Levering: kr. 3.680,- Metallak: kr. 3.000,-

Model Udstyr Pris

Fakta om Suzuki Alto

Motor: 1,0-liters benzinmotor med 3 cylindre, 12V, DOHC og 68 hk.

Udvendig længde/bredde/højde: 350/160/147 cm

Antal døre: 5

Antal siddepladser: 4

Km/l: 22,7 ved blandet kørsel.

Grøn ejerafgift: 260 kr. pr. halvår.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.