• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
23. marts 2009 - Volkswagen

Supersikker Golf

VW Golf VI er mere sikker end Renault Mégane på de fleste punkter

VW Golf VI testes fra siden. Foto: EuroNCAP. VW Golf VI testes fra siden. Foto: EuroNCAP.

VW / Bilpriser.dk
Den nye Golf er supersikker
Igen har yngste generation af Golf opnået fem stjerner i EuroNCAP testen. Denne gang er den nye Golf blevet målt efter det reviderede, strengere og mere omfattende testprogram, som gennemføres af EuroNCAP, og har opnået fem stjerner. Golf er i øvrigt den bil, der har opnået hidtil bedste pointresultat hos EuroNCAP. 

Flere point end Renault Mégane
VW-importøren oplyser ikke, hvordan det hænger sammen, når Golf'en har fået 36 point, mens sikkerheds-dydsmønsteret Renault Mégane fik 37 points efter det ny EuroNCAP-system. Men den er god nok, kan man læse på www.euroncap.com. VW Golf har fået 36 point for voksensikkerhed, 41 point for børnesikkerhed og 22 point for fodgængersikkerhed. Renault Mégane fik 37, 39 og 11 point i de samme discipliner - altså sammenlagt 12 færre point.

Alle sikkerhedssystemer er nu med
Det nye EuroNCAP pointsystem tager alle sikkerheds- og assistancesystemer med i den samlede vurdering. Tidligere indgik sikkerhedssystemer som f.eks. det elektroniske stabiliserings program (ESP), og som Golf har som standardudstyret, ikke i vurderingen.
For at kunne opnå en fem-stjerner-vurdering efter februar 2009 skal en bil opnå nogle mindsteværdier i fire kategorier:
Beskyttelse af voksne passagerer, beskyttelse af børn som passagerer, beskyttelse af fodgængere og supplerende sikkerhedssystemer. Desuden skal den kunne opnå en mindsteværdi i den samlede vurdering. Siden 1997 har det været praksis kun at måle frontalcrash, sidecrash og fodgængerbeskyttelse. I det nye vurderingssystem medtages de elektroniske sikkerheds- og assistancesystemer, som i virkelighedens verden forebygger halvdelen af alle ulykker og dermed mange alvorlige personskader.

Aktiv beskyttelse af nakken
Supplerende til testprogrammet er der indført en hækcrash-test, der afslører belastning på halsvirvler ved påkørsler bagfra. Volkswagen forebygger den form for personskade med "Whiplash optimierten Kopfstützen" (WOKS) (piskesmælds optimerede hovedstøtter). Mange forsøg har vist, at dette WOKS systemets beskyttelsesevne overgår andre såkaldte aktive
beskyttelsessystemer.

Det nye EuroNCAP vurderingssystem har flere fordele for forbrugerne. Nu kan de således få et helhedsbillede af en given bils sikkerhed og får derved lettere ved at sammenligne med andre.   

 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.