• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
11. februar 2009 - Ford Danmark

Ford Focus RS

Den hurtigste serieproducerede europæiske Ford

Fås fra kr. 572.750 Fås fra kr. 572.750

Ford 

Fartdjævel og familiebil

Man kan betragte den nye Ford Focus RS på to måder: Som en praktisk familiebil i den mindre mellemklasse eller som et stylet fartuhyre med en opsætning, der snarere indbyder til sport end til søndagsudflugt.

Europæisk gaderacer

Med 305 svulmende heste og et moment på drabelige 440 Nm distancerer den nye Ford Focus RS sig både fra sin meget roste forgænger og fra alt hvad Ford hidtil har begået i europæiske gaderacere. De 19 tommer brede dæk er ikke for sjov, men en nødvendig asfalt-klæber, når den nye RS i løbet af blot 5,9 sekunder rammer 100 km/t. Tophastigheden er endnu ikke endelig verificeret, men ligger et sted på den anden side af 260 km/t.
Fords ingeniører har givet den velkendte 2,5 T motor fra Focus ST en kraftig overhaling. Knastaksler, topstykke, pakninger, luftindtag, manifold og udstødning er alle nyudviklinger og en væsentlig del af hemmeligheden bag en motor med et fantastisk kraftoverskud.

Sikkerhed
For at undgå momentstyring ved hård acceleration eller i sving, har Fords ingeniører ligeledes udviklet et nyt forhjulsophæng og et nyt differentiale. ESP systemet er ligeledes modificeret specielt til RS, så det tillader en mere sporty kørestil, før det griber ind. Resultatet er et helt fantastisk vejgreb. ESP kan selvfølgelig deaktiveres, hvis der skal køres på bane.

Design

De mange nye designelementer er med til at understrege den sande RS natur. Hele frontkofangeren er ny. Det store trapezformede luftindtag i fronten er blevet endnu større. Xenon lygterne er standard og har sort indfatning, ligesom de nydesignede tågelygter. De kraftigt udvidede skærmkasser, som bliver matchet af nydesignede, aerodynamiske sideskørter, afslører, at sporvidden er øget med hele 40 mm. De to luftindtag på kølerhjelmen skal ikke blot understrege det aggressive look, men først og fremmest sørge for rigeligt kølende luft til den potente motor.

Lækkert udstyr

Indenfor byder RS’en på sportssæder fra Recaro, både for- og bag. Farven på sæderne følger eksteriøret, og der er mulighed for at vælge delvis læder som ekstraudstyr. Kabinen er helt i sort, og midterkonsollen er udført i sort carbon-look. Det blå RS logo er placeret på rattet samt på forsæderne lige over Recaro logoet.  

Kan købes til April

Den nye Ford Focus RS forventes til Danmark i april 2009 og vil være tilgængelig i farverne Ultimate Green, Performance Blue og Frozen White med matchende interiør.
Prisen for en Ford Focus RS 3-dørs med 2,5 T Motor og  305 hk er kr. 572.750 ekskl. levering.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.