• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
2. februar 2009 - FDM

Farten op til 90 km/t

For kun 600 mio. kr. kan mange veje opgraderes til 90 og 130 km/t

På 200 km landeveje kan vejene billigt opgraderes til 90 km/t. Foto: FDM På 200 km landeveje kan vejene billigt opgraderes til 90 km/t. Foto: FDM

FDM
Fartgrænser kan sættes op
Flere landeveje kan få hævet fartgrænsen til 90 km/t, uden det behøver gå ud over sikkerheden, skriver FDM.dk.
"200 km landeveje kan få hævet fartgrænsen til 90 km/t, og hvis der bruges 600 mio. kr. på at ombygge strækningerne, vil det ikke gå ud over sikkerheden, konkluderer Vejdirektoratet i rapporten ”Differentierede hastighedsgrænser på statsvejnettet”. Foruden fysiske ændringer langs veje, hvor der er få huse, cyklister og sideveje, skal der indføres 70 km/t ved kryds", lyder det bl.a.
Desuden kan det blive nødvendigt med kampagneskilte på 80-strækninger, som minder bilisterne om, at her er fart-grænsen den generelle på 80 km/t. Også politikontrollen bør intensiveres.

130 km i timen på 268 km motorveje
Dele af motorvejsnettet har ligeledes mulighed for at få hævet fart-grænsen. 268 km motorveje kan få fjernet den nuværende 110-begrænsning, men også her kræves forbedringer i form af auto-værn, nødspor og flytning af skilte m.m. for 640 mio. kr.

Positiv trafikminister
Transportminister Lars Barfoed er positiv over for rapportens analyser:
"Men højere fartgrænser må ikke gå ud over sikkerheden, og nu skal vi i første omgang have infrastrukturplanen på plads", siger han til Motors februarudgave.

FDM mener, at fartgrænser, der er bedre tilpasset lokale forhold, vil være et vigtigt skridt for at få bedre forståelse for og accept af hastighedsgrænserne., Det er dog vigtigt, at en øget hastighedsgrænse ikke forringer færdselssikkerheden, men Vejdirektoratets rapport viser, at
det også vil kunne lade sig gøre.

Her kan farten hæves til 90 km/t

Hvis man bruger 300 mio. kr. på forbedringer, vil de mest oplagte, sammenhængende strækninger være:

    * E39 syd for Hirtshals
    * Rute 11/55 vest for Aalborg
    * Rute 26 Viborg-Thisted
    * Rute 18 nordvest for Herning
    * Rute 30 Esbjerg-Grindsted
    * Rute 55 Nykøbing F-Gedser


Her kan farten hæves til 130 km/t
Hvis man bruger 300 mio. kr. på forbedringer, vil de mest oplagte motorvejsstrækninger være:

    * Holbækmotorvejen Roskilde-Holbæk
    * Hillerødmotorvejen
    * Vestmotorvejen omkring Slagelse
    * Sønderjyske Motorvej vest om Kolding
    * Østjyske Motorvej Skanderborg-Århus
    * Nordjyske Motorvej Aars-Aalborg
Man kan læse mere på www.fdm.dk

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.