• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
29. januar 2009 - Volkswagen Danmark

En million Touran udleveret

Mest populære MPV i segmentet

Touran United Touran United

Volkswagen
Volkswagen har udleveret ikke mindre én million Touran.
Siden introduktionen i 2003 er den fleksible allrounder blevet mere og mere populær. Ikke alene i hjemlandet Tyskland, men også her til lands, er Touran den mest populære MPV i sit segment. I alt har man i Danmark solgt 22.000 eksemplarer af den populære MPV. Særligt efterspurgt er Touran i van-udgaven, hvor den ikke alene sidste år, men også i årene 2004, 2005 og  2007 toppede salgslisterne.

Touran United
Herhjemme har Volkswagen valgt at fokusere ekstra meget på Touran og man tilbyder netop nu specialudgaven "Touran United". Navnet er ikke tilfældigt, men indikerer, at man har samlet en masse praktiske og anvendelige egenskaber og udstyr og forenet dem i én og samme bil -  til helt nye, lave priser. 

Sikerhed og udstyr
Sikkerhed er en forudsætning for køreglæde og Touran United er bl.a. udstyret med 6 airbags, ESP anti-udskridningssystem og ABS-bremser som standard. Til alle pladser findes der 3-punktseler og højdeindstillelige nakkestøtter.

Men i Touran United er der også gjort plads til komfort og køreglæde.  Med Climatronic kan fører og forsædepassager individuelt indstille den ønskede temperatur. Der er fartpilot og kørecomputer som standard, og til Touran United hører den nyeste generation af Volkswagen musikanlæg: RCD 310 med 8 højttalere og aux-in stik.

En god detalje er, at antennen er integreret i bilens rude, så man ikke behøver bekymre sig  når bilen køres i vaskehal. RCD 310 er samtidig forbundet med parkeringssensorerne bag på. Afstanden til forhindringer bag bilen vises i radioens display, og sammen med en akustisk advarselstone gøres bakkeøvelser og parkering til en leg.

Touran United er udstyret med den stærke 2,0 TDI motor og spækket med alt, hvad hjertet begærer. Touran United fås fra 348.994 kr. (ekskl. lev.)  - som van allerede fra 187.600 kr. (ekskl. moms og lev.).

 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.