• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
8. januar 2009 - VW

Detaljeweekend

Få kikket på bilen, mens du tjekker nye folkevogne

Touran United med masser af familievenlige detaljer koster fra 348.994 kr. Touran United med masser af familievenlige detaljer koster fra 348.994 kr.

VW
Små detaljer – store forskelle – gratis service
Så er der dømt "Detalje-weekend og Åbent Værksted" hos Volkswagen-forhandlerne den 10. og 11. januar. Man kan opleve alt det nye fra Volkswagen, og mens man går i detaljer, giver Volkswagen Service et  gratis tjek af lygter, olie og væsker.

VW præsenterer tre specialmodeller
Når Volkswagen-forhandlerne i weekenden åbner dørene, kan de vise en stribe af nyheder frem: En ny Passat BlueMotion II, Touran United med masser af udstyr og sportscoupéen Scirocco - nu også som van. Oven i alt dette tilbyder Volkswagen Service gratis tjek af bilen. 

Ren køreglæde - Passat BlueMotion II
Med et forbrug svarende til  20,4 km/l og CO2 emission på 128 g/km er den nye Passat BlueMotion endnu et stort skridt på vejen mod en renere fremtid. Aldrig før har Passat været mere økonomisk og mere ren. Aldrig før har man kunnet få en Passat, som kører hele 20,4
kilometer på en liter brændstof, og som tilmed reducerer CO2-udslippet til kun 128 g/km.

Opfylder Euro 6-normen og opfanger bremseenergi

Dette nyeste skud på Volkswagens grønne gren opfylder allerede nu Euro 6-normen, der først træder i kraft i 2014. Med BlueMotion viser Volkswagen, hvordan konventionelle biler ved hjælp af gennemtænkt drivlinjeteknik og målrettede aerodynamiske tiltag kan gøres meget miljøvenlige - og økonomiske. De aerodynamiske ændringer, den nye start-stop-automatik, common rail-TDI-motoren og gearkassen med længere udveksling, er enten helt nye eller forbedrede i forhold til den første BlueMotion-generation. For første gang i en Volkswagen anvendes desuden et system til anvendelse af bremseenergien, som reducerer forbruget betydeligt.
Passat BlueMotion er udstyret med den ny 110 hk 2,0 TDI common-rail motor og den vil -  som noget nyt - blive tilbudt i både Trendline- og Comfortline-version. Passat BlueMotion II fås både som Limousine og Variant.

Touran United med god plads til børnefamilien
For de, der har brug for endnu mere plads end i en Passat tilbyder, er der gode nyheder fra Volkswagen: Touran United. Navnet er ikke tilfældigt, for United antyder, at en masse praktiske og anvendelige egenskaber og udstyr er forenet i én og samme bil - og til helt nye, lavere priser.  
Sikkerhed er en forudsætning for køreglæde. Touran United skuffer ikke: topkarakteren 5 stjerner i Euro NCAP´s crashtest, 6 airbags, ESP anti-udskridningssystem og ABS bremser er naturligvis standard. Til alle 7 pladser findes der 3-punktseler og højdeindstillelige nakkestøtter.

Sæder med individuelle varmeindstillinger - radio er bakalarm

Men i Touran United er der også gjort plads til komfort og køreglæde.  Med Climatronic kan fører og forsædepassager individuelt indstille den ønskede temperatur. Der er fartpilot og kørecomputer som standard, og til Touran United hører den nyeste generation af Volkswagen musikanlæg: RCD 310 med 8 højttalere og aux-in stik. En god detalje er, at antennen er
integreret i bilens rude, så man ikke behøver bekymre sig  når bilen køres i vaskehal. RCD 310 er samtidig forbundet med parkeringssensorerne bag på. Afstanden til forhindringer bag bilen vises i radioens display, og sammen med en akustisk advarselstone gøres bakkeøvelser og parkering til en leg.
Touran United er spækket med alt, hvad et familiehjerte begærer og fås fra 348.994 kr. (ekskl. lev.)  - som van allerede fra 187.600 kr. (ekskl. moms og lev.)

Scirocco - frisk pust nu også på gule plader
Lave designlinier, coupé bagklap, sportssæder og sportsinteriør samt lav undervogn. Den nye Scirocco følger ikke designlinien fra tidligere Volkswagen, den er helt sin egen. Den revolutionerer og giver nye former og vinkler. Og nu er skridtet mod at få drengedrømmen opfyldt rykket tættere på: Volkswagen tilbyder nu den nye sportscoupé som van. Når bagsæderne ikke følger med, er der som bekendt mange penge at spare, og i tilgift fås et stort  bagagerum på 1,4 m3. Den lovpligtige sikkerhedsadskillelse er flot integreret i bilens sportslige design. Lav, diskret og udført i kraftig stål med en indrammet klar polycabonat plade, gør kabinen og bagagerum sporty, enkelt og funktionel. Ligesom resten af bilen.
Hvis man kan nøjes med to sæder, fås Scirocco Van til meget fornuftige priser. Scirocco Van fås fra 183.895 kr. (ekskl. moms og levering).

Man kan gå mere i detaljer med de mange nyheder hos samtlige Volkswagen-forhandlere lørdag-søndag d. 10.-11. januar fra kl. 10.00 - 16.00.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.