• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
29. december 2008 - PSA

Hybridaftale på plads

Franske PSA og tyske Bosch har indgået aftale om hybridteknologi.

Citroën Hypnos er et af PSA's hybrid-konceptbiler. Citroën Hypnos er et af PSA's hybrid-konceptbiler.

PSA
PSA samarbejder med Bosch om hybridsteknologi

PSA Peugeot Citroën og Robert Bosch GmbH har underskrevet en samarbejdsaftale om hybridteknologi. Aftalen går ud på fælles udvikling af elektriske og elektroniske komponenter (eks. elmotorer og elektroniske styresystem) til den hybrid-diesel drivlinje med træk på fire hjul, som PSA Peugeot Citroën har udviklet. Komponenterne skal produceres og leveres af Bosch.

Ny teknik vil blive brugt fra 2011

Den nye hybrid-diesel teknologi blev præsenteret i konceptbilerne Peugeot Prologue og Citroën Hypnos på biludstillingen i Paris og vil fra 2011 blive fremstillet til biler fra de to mærker Peugeot og Citroën.
For PSA Peugeot Citroën er udviklingen og fremstillingen af hybrid-diesel teknologi en hjørnesten i koncernens miljøstrategi. Ved at bede en enkelt af sine nære samarbejdspartnere, nemlig Bosch, om at stå for produktionen af flere komponenter, som ellers typisk ville blive spredt på flere leverandører, sikrer koncernen sig de bedste forudsætninger for at kunne introducere hybrid-diesel biler på det europæiske marked.

Bosch skal levere elmotorer og styresystem

Ud over elmotoren, der monteres bag i bilen, og højspændingsgeneratoren foran skal Bosch levere det tilhørende styresystem, som aktiverer de enkelte komponenter. Ud fra specifikationer fra PSA Peugeot Citroën skal Bosch desuden levere systemet, der står for kommunikationen mellem de nye elektriske og elektroniske komponenter og ABS- samt ESP-systemerne for at optimere genindvindingen af energi.

Begge parter udvikler deres ekspertise
Samarbejdet mellem de to koncerners udviklingsafdelinger giver de bedste muligheder for at optimere hybrid-diesel drivlinjen og betyder en kraftig udvikling i deres ekspertise på dette område, som bliver et stort vækstområde i de kommende år.
Aftalen er også et udtryk for den tillid, PSA Peugeot Citroën har til Bosch og for koncernens planer om at etablere langsigtede udviklingsprojekter med særligt udvalgte leverandører. En fremgangs-måde, koncernen finder egnet til hurtigt og effektivt at kunne introducere ny teknologi, som kan bidrage til et markant fald i udledningen af CO2.
PSA Peugeot Citroën håber også, at denne aftale kan bidrage til etableringen i Europa af en produktion af hybridteknologi.

Bosch har hybridafdeling med 370 medarbejdere
For Bosch betyder det nære samarbejde med PSA Peugeot Citroën muligheden for en fælles udvikling af  et effektivt system med stor kapacitet.
I 30 år har Bosch beskæftiget sig med hybridteknologi og oparbejdet en særlig ekspertise med hensyn til batterier, elektriske drivlinjer, bremse- og motorstyringssystemer. Hos Bosch samler en særlig hybridafdeling kompetencen hos godt 370 medarbejdere. Afdelingen har som målsætning at udvikle og levere systemer og komponenter til el- og hybridbiler.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.