• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
17. november 2008 - K. W. Bruun A/S

Fælles reservedelslager

Peugeot og Citroën i Danmark får fælles reservedelslager.

Ejere af Peugeot- og Citroën-biler kan se frem til bedre reservedelsservice. Ejere af Peugeot- og Citroën-biler kan se frem til bedre reservedelsservice.

K. W. Bruun A/S
Fælles reservedelslager for Peugeot og Citroën skal give bedre service
K. W. Bruun Logistik A/S overtager reservedelslogistikken for koncernen PSA Peugeot Citroën i Danmark og Sverige. Koncernen PSA Peugeot Citroën udvider sit stærke samarbejde med Norden og har valgt det uafhængige logistikselskab K. W. Bruun Logistik A/S som fremtidig samarbejdspartner til at varetage logistikken for reservedele til både Peugeot- og Citroën-forhandlere i Danmark og Sverige.

PSA vil ligge i Top 5, når det gælder kvaliteten af servicen
Præsident for PSA Peugeot Citroën, Christian Streiff, fremlagde sidste år koncernens strategi og ambitioner for 2010-2015. Et af målene er at ligge blandt top 5 i Europa i 2010, hvad angår servicekvalitet. Et vigtigt middel til at opnå dette mål er at skabe en synergi, der effektiviserer de bagvedliggende strukturer for de to mærker.

Peugeot- og Citroën-forhandlere får hurtigere service
Koncernens reservedelsbank rummer i forvejen mange fælles dele for Peugeot og Citroën og derfor er det naturligt at udnytte den synergieffekt, der kan opnås ved at sammenlægge reservedelslogistikken.PSA Peugeot Citroën har en klar strategi om at optimere lokalt for hurtigere at kunne nå kunderne, for derved at sikre en endnu højere kundeservice.

Reservedelslagre i Hedehusene og Strängnäs

Med reservedelslagre i både Hedehusene i Danmark og Strängnäs uden for Stockholm faldt det naturlige valg af samarbejdspartner på det uafhængige logistikselskab K. W. Bruun Logistik A/S, som siden 1996 har varetaget distributionen af Peugeots reservedele i Danmark og i 1998 overtog distributionen i Sverige.

Avanceret styring af lager med plukautomater

K. W. Bruun Logistik A/S benytter nyeste teknologi inden for reservedelsdistribution, herunder særskilte WMS-styresystemer og plukautomater. Virksomheden har i forvejen igangsat en udbygning af de eksisterende lagre med de seneste teknologiske løsninger og er således helt parat til at blive en vigtig brik i PSA Peugeot Citroën-koncernens effektivisering af
reservedelslogistikken i løbet af det ny år.

Tættere på kunden
”Vi ser frem til at udbygge det gode samarbejde med PSA Peugeot Citroën. Ved at samle reservedelslogistikken for begge mærker vil man kunne opnå en positiv synergi, der vil give mulighed for at agere regionalt og nå tættere på kunden, som vil opleve et endnu højere serviceniveau", udtaler administrerende direktør for K. W. Bruun Logistik A/S, Jan Korup.

Fakta

K. W. Bruun Logistik A/S er en virksomhed under K. W. Bruun Scandi A/S, der varetager importen af Peugeot i Danmark, Sverige, Island og Estland. K. W. Bruun Scandi A/S har cirka 400 medarbejdere og omsætter for omkring 6 milliarder om året, hvoraf K. W. Bruun Logistik A/S står for en væsentlig andel. K. W. Bruun Scandi A/S er en del af Interdan Gruppen.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.