• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
14. november 2008 - FDM

Vælg rigtig familiebil

Ofte billigere for familien at købe ny end brugt bil

Måske er det en MPV som Mitubishi Grandis, man har brug for. Måske er det en MPV som Mitubishi Grandis, man har brug for.

FDM
Vælg den rigtige børnebil 

Når to bliver til tre eller flere, ændrer familiens behov for bil sig også. FDMs medlemsblad Motor har samlet en række gode råd til børnefamilierne, som er på jagt efter en ny bil.
Når der både skal være plads til barnevognen og weekendsengen kniber det måske med pladsen i den gamle bil. Derfor vælger mange familier at investere i en større bil, når der kommer familieforøgelse.

Ofte billigere at købe ny i stedet for brugt bil

”Inden man beslutter sig for at skifte den gamle bil ud, er der mange ting, som man bør overveje. For eksempel bliver mange forbavsede over, at det ofte er billigere at købe en ny bil i stedet for en brugt bil”, siger Karsten Meyland Lemche, journalist på FDMs medlemsblad Motor.

Undersøg markedet og lav ordentlige beregninger

Han påpeger, at der ikke er én perfekt børnebil, og det derfor gælder om at finde en kategori, der passer til den enkelte families behov.
”For nogle familier vil en stationcar være løsningen, mens andre har behov for en af de større MPV’er. Uanset hvad man er på jagt efter, skal man undersøge markedet ordentligt og lave beregninger på både køb af ny og brugt bil”, siger Karsten Meyland Lemche.
I Motors oktobernummer er der fokus på børn i bilen, hvor der bl.a. er listet en række fordele og ulemper ved de forskellige bilmodeller til børnefamilierne, ligesom der er samlet de vigtigste regler og gode råd om børn i bilen.
 
Ti gode råd til valg af børnebil

Overvej en ny bil:
Ofte kan det betale sig at købe en ny bil i stedet for en brugt, da brugte biler koster mere at vedligeholde.

Fire sidedøre:
Vælg en model med fire sidedøre eller skydedøre, da det gør det lettere at spænde børnene fast og få dem ind og ud af bilen.

Barnestole:
Tag barnestolen med, når I prøver bil, så I er sikre på, at den passer. En barnestol med isofixbeslag minimerer risikoen for fejlmontering.

Sikkerhedsseler:
Det er en god idé at lade børn over 135 cm prøve at spænde sikkerhedsselen på bagsædet, da der er stor forskel på, hvor let det er for børnene at spænde selen.

Udsyn fra bagsædet:
Børnene skal kunne se ud af vinduerne. Det gør det sjovere for børnene at køre i bil og er med til at hindre køresyge.

Luft til bagsædet:
Det er vigtigt, at der også er friskluftdyser til bagsædet, hvis I skal køre længere ture med børnene.

Elruder:
Vælg en bil med elruder på bagsædet, da det giver chaufføren fuld kontrol over rudernes position. I de fleste biler kan man deaktivere elrudeknapperne bagved, så børnene ikke selv kan rulle ruderne op og ned.

Børnelås:
Undersøg, hvordan børnelåsning virker. I nogle biler kan børnelåsen aktiveres elektrisk.

Sikkerhed:
Vælg en bil med antiudskridningssystemet ESC. Det øger sikkerheden for alle passagerer. Gå også efter biler med airbags - helst seks – og gå efter en bil med isofixbeslag, hvis der skal bruges barnestole i bilen.

Alternative løsninger:
Tænk grundigt over jeres pladsbehov. Mindre biler kan opgraderes med cykelstativ eller en tagboks, så der er plads til barnevognen og feriebagagen. Men det er ikke altid en praktisk løsning. Husk også på, at jeres behov ændrer sig over tid, og jo længere I beholder bilen, jo billigere bliver det.

Læs også Bilpriser.dk's stationcaranalyse: www.bilpriser.dk/analyse.do
Læs også Bilpriser.dk's mellemklasseanalyse: www.bilpriser.dk/analyse.do

 
 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.