• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
29. oktober 2008 - Sixt Danmark

Bedste road movie

"Thelma og Louise" kåret til bedste road movie

Sixt Holiday Cars har kåret Top 10 bedste road movie. Plakat: MGM. Sixt Holiday Cars har kåret Top 10 bedste road movie. Plakat: MGM.

Sixt 
Thelma og Louise har med speederen i bund lagt sig behageligt i spidsen foran film som "Easy Rider" og "Ud At Køre Med De Skøre", og filmen indtager nu førstepladsen i en Top 10 over alle tiders bedste road movies. Den moderne klassiker, som følger Susan Sarandons og Geena Davies’ skæbnesvangre rejse gennem det midtvestlige USA, vandt 46% af stemmerne i en meningsmåling blandt kunderne hos Sixt Holiday Cars.

Top 10-listen er domineret af rejser gennem Amerika. 1960’ernes kult-klassiker "Easy Rider" ligger nr. 2 med 23% af stemmerne, og "Ud At Køre Med De Skøre" fra 1981 med Burt Reynolds som afdanket racerkører ligger nr. 3 med en stemmeandel på 14%. "Natural Born Killers", den omdiskuterede Oliver Stone/Quentin Tarantino-film fra 1994 om seriemordere og mediernes dækning af dem, kom ind på fjerdepladsen, mens musikbraget "The Blues Brothers" blev en sikker nr. 5.

Uden for Top 5 ligger to film i træk, som har Nicolas Cage i hovedrollen. På sjettepladsen spiller han biltyv i "Gone In 60 Seconds" fra 2000 – et remake af den oprindelige film af samme navn fra 1974, og på syvendepladsen spiller han over for Laura Dern i David Lynch-klassikeren "Vilde Hjerter" fra 1994. De tre sidste pladser bliver indtaget af Chevy Chases eskapader i "Fars Fede Ferie", oskar-vindende "Rain Man" og Cliff Richard-musicalen "Summer Holiday" fra 1962.

Ferie på fire hjul
”Mange ferierejsende bliver inspireret af Thelma og Louise og andre road movies til at drage ud på eventyr på vejene. Ferie på fire hjul er en perfekt måde at få set seværdigheder og landskaber uden at være bundet til ét sted og med et maksimum af mobilitet og fleksibilitet, så man selv kan bestemme tempoet”, fortæller administrerende direktør i Sixt Danmark Kasper Gjedsted.

De gode råd til turen fra Sixt lyder på at planlægge ruten grundigt i forvejen og være realistisk med køretiden.

”På den måde får de rejsende bedst mulighed for at slappe af og nyde turen. Hvis man lejer bil til rejsen, opfordrer vi til at vælge et praktisk og komfortabelt køretøj for at sikre en gnidningsfri tur. Road movies har altid været en god inspiration til at planlægge en bilferie, og man kan faktisk få rigtig gode tip fra filmene – og i mange tilfælde gode tip til, hvordan det IKKE skal gøres”, siger Kasper Gjedsted.


Sixt Holiday Cars Top 10 over road movies:
1.    Thelma og Louise (1991)
2.    Easy Rider (1969)
3.    Ud At Køre Med De Skøre (1981)
4.    Natural Born Killers (1994)
5.    Blues Brothers (1980)
6.    Gone In 60 Seconds (2000)
7.    Vilde Hjerter (1990)
8.    Fars Fede Ferie (1983)
9.    Rain Man (1988)
10.  Summer Holiday (1962)


Om Sixt
Sixt er en af verdens største koncerner inden for biludlejning, leasing, bilpleje, limousineservice og bilsalg. Sixt gruppen har kontorer i mere end 90 lande, omsatte i 2007 for ca. 13 milliarder kr. og er noteret på den tyske fondsbørs. Sixt er blevet kåret som Europas bedste biludlejningsselskab og er SAS´ nye bilpartner i SAS EuroBonus programmet. Læs mere om Sixt på www.sixt.dk

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.