7. maj 2002 - General Motors

GM satser på brint
Benzindrevne brændselsceller skal lette overgangen til brint

General Motors satser på benzindrevet brændselscelle-teknologi til deres seneste eksperimentalbil S-10.
Af Jeppe Lykke Hansen
Den amerikanske General Motors-koncern, der blandt andet ejer Opel og Saab, forventer, at de første kommercielle brint-biler kommer på markedet inden for dette årti.

GM har netop udviklet en ny benzindreven brintbil.

Brint og benzin!!!
Det lyder måske mærkeligt, men fidusen er, at benzinen bruges til at udvikle brinten, der driver brændselscellerne og på den måde spare miljøet for op til 50 procent udstødning i forhold til almindelig benzin-drift.

GM's brændselscellebil er en stor S-10 pickup-truck i den ægte amerikanerstil, hvilket meget godt symboliserer den klassiske amerikanske hang til store biler kombineret med den stigende miljøbevidsthed, der også præger samfundet på den anden side af Atlanten.

Samfund på brint
"Dette køretøj og teknologien bag det rykker os alle nærmere en brintdrevet samfundsøkonomi," udtalte Larry Burns, GM's underdirektør for forskning og udvikling ved præsentationen for pressen.

"Der var dem, der påstod, at vi aldrig ville kunne udvikle et benzindrevet brændselscellesystem. Men det kunne vi," sluttede en stolt Burns sin afsløringstale.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER